Namco er Sony´s Gudfar. De holdt det lille grå vidunder i hånden under dåben. Og havde det ikke været for Ridge Racer og Tekken, så havde Sony´s Playstation, måske ikke været helt det samme idag. Firmaet der før sin introduktion til konsol-markedet, havde et fast greb i arkaderne, gik dog med sikre skridt ind i en helt ny verden.
Med spil som Pacman (hvem husker ikke det) slog de sig godt fast i arkadeindustrien og gav Sega kamp til stregen. Men det er på Playstation Namco virkelig har gjort det godt. Spil som Ridge Racer, Ridge Racer Revolution, Rage Racer, Tekken, Tekken 2, Soul Blade og Time Crisis er bare nogle af de successer som Namco kan prale af, bl.a fordi de fleste har solgt langt over en million hver.
Det var derfor ikke så underligt at deres mest solgte serie, nemlig Tekken, skulle få en 3´er. Men lige siden starten, har der verseret rygter om en memorycard opgradering, som skulle sælges med spillet. De to første to Tekken spil er nemlig lavet på de såkaldte Model 11 boards, hvilket stort set er en playstation. Men Tekken 3 kørte derimod på Namco´s nye Model 12 board, og de japanske computerblade regnede ikke med at dette kunne lade sig gøre. Men til alles store forundring, har Namco gjort det igen.......Uden opgraderingen.
Heihachi er igen igang med planer, om at overtage og styrer hele verden. Femten år efter sidste King of the Iron Fist Tournament, dukker der pludselig et udsædvanligt fund op, i Central Amerikas jungle. En mystisk ôKamp-Gud" er set, og da Heihachi ankommer er alt lagt i ruiner, og der ligger lig overalt. Heihachi ser sin chance for at eje en umådelig stærk kraft, og vil gøre hvad som helst for at det skal lykkedes.
I de næste mange uger forsvinder vigtige folk over verden på mystisk vis. Personer med stærke spirituelle bånd og mestre i krigkunst og kampsport, forsvinder pludseligt sporløst.. Men hvad er det egentlig der foregår?. Sådan starter historien om det 3 afholdte Tekken arrangement.
Det er nu nitten år siden den sidste turnering er blevet holdt. Det betyder at nogle af de gamle kendinge er udskiftet med yngre udgaver eller helt fjernet. For dem der er bange for at netop deres karakter ikke er med mere, er der bare at sige, rolig. De fleste gamle karakterer er tilbage, enten som de plejer (som Poul Phoenix) eller som yngre udgaver, i form af gamle karakteres børn. Jun Kazama er væk (heldigvis), men hendes søn deltager istedet. Og han er en del bedre balanceret end hans mor.
Tekken 3 , er som de forrige udgaver flot 3D. Det er som Tekken og Tekken 2 et kampspil, ikke mere, ikke mindre. Knivskarp grafik, flot pumpende tekno-musik og perfekt styring, nu med analog pad og dual shock pad!!.
De nye karakterer er så flot animeret at man næsten får tårer i øjnene. Specielt Eddy Gordo som bruger den dansende kampstil Capoeira og Hwoarang med sin Tae Kwan Do, er meget imponerende. Der er virkelig lagt et stort arbejde i at få kampstilene til at se helt rigtige ud, så Namco´s træk, med at hyre rigtige kampeksperter til at motion-capture, er blevet meget vellykket. Men hvordan står playstation udgaven i forhold til spillemaskinen?. For at være helt ærlig, så kan jeg faktisk ikke se forskel, så godt er det lavet. Alt er så flydende og kører som en velsmurt maskine, og de få ting man har været nød til at lave lidt om på, er småting der egentlig ikke betyder noget som gnister, eksplosioner osv. Altså ikke noget der ødelægger spillet.