Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Roland Garros French Open 2000

Roland Garros French Open 2000

Roland Garros French Open 2000 er det officielle spil for de åbne franske mesterskaber anno 2000. Men er et tennisspil godt til en bærbar maskine?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Roland Garros French Open 2000 er det officielle spil for de åbne franske mesterskaber anno 2000. Men er et tennisspil godt til en bærbar maskine? Skærmen er jo så lille og det er jo stort set umuligt at fremstille et realistisk gameplay under sådanne omstændigheder.

Dette var hvad jeg tænkte inden jeg puttede den transparente kasette i min Game Boy Color. Mit første indtryk var at det var kedeligt og helt umuligt at styre, men efter noget tid havde jeg lært at kontrollere spilleren og det før så kedelige gameplay forvandlede sig til ren spilleglæde.

Inspireret af virkeligheden
Styringen er meget simpel, men alligevel ret nuanceret. Foruden de vanlige forhånds- og baghåndsslag, kan du lobbe, smashe og kaste dig efter bolden, hvilket gør gameplayet mere realistisk, samtidigt med at grafikken sjovt nok er alt andet end realistisk. Karaktererne og baggrundene er som taget ud af en tegneserie. De er både farvefyldte og fremtræder skarpt på skærmen. Det er næsten skræmmende hvor meget bedre Game Boy spil er i farver.

Lyden er derimod ikke ligeså imponerende som grafikken, men det har så heller aldrig været Game Boys bedste side. Det lyder mere som nogen som sover end som nogen der slår til en bold, men publikumslyden er faktisk godt gennemført. Inden man går i gang med selve spillet kan det være en god idé at sætte musikken på "off", for efter et par minutters spil bliver musikken nemlig irriterende.

Tennis efter reglerne
Spillet består af et antal turneringer - 12 stykker for at være præcis, hver med sit specielle udseende. Ved de første turneringer ligner det virkelighedens tennisbaner, men siden hen kommer man til at spille i landsbyer omgivet af køer, og i Miami Beach Cup spiller man ved stranden. For at vinde en turnering, skal du først vinde i en indledende kamp. Efter den, kommer du til semifinalen, og herefter finalen, som er lidt sværere end de tidligere kampe.

En tenniskamp inddeles i set og partier. Sejr i seks partier resultater i et set, hvilket er sejrskravet i Roland Garros French Open 2000. Alle tennisregler udover de nævnte findes selvfølgelig i spillet, men det er unødvendigt at gennemgå alle. Når man vinder en turnering får man desuden en pokal, som er enten bronze, sølv eller guld, hvilket afhænger af om du gennemførte turneringen på sværhedsgraden "easy", "medium" eller "difficult". I starten er 40 turneringer tilgængelige og alt efter hvordan du klarer dig i disse, dukker der nye op.

Tennis for alle
Roland Garros French Open 2000 er et meget godt tennisspil, som ikke bare er let at styre, men også en fryd for øjnene. Spillet er hovedsageligt rettet imod den yngre befolkning, men af egen erfaring kan jeg sige at det er sjovt at spille selvom man er lidt ældre. Hvis du ejer en Game Boy Color og har længtes efter et godt tennisspil, skal du ikke tøve med at købe Roland Garros French Open 2000.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Roland Garros French Open 2000 er et meget godt tennisspil...
-
Tjaa.. Hvis ikke du er til Game Boy Color eller tennis spil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Roland Garros French Open 2000Score

Roland Garros French Open 2000

ANMELDELSE. Skrevet af Stefan Gancer

Roland Garros French Open 2000 er det officielle spil for de åbne franske mesterskaber anno 2000. Men er et tennisspil godt til en bærbar maskine?



Indlæser mere indhold