This Is Football 2

This is Football 1 var et friskt pust i en verden af fodboldspil, der havde en urørlig kejser, nemlig EAsports FIFA-serie. Selv om TIF ikke helt nåede op på siden af FIFA, fornemmede man potentialet til at udfordre det enevældige FIFA. Næste generation har en kæmpe bunke penge i ryggen, hvoraf mange må være brugt til bandereklamer til Champions League-kampene. Men som bekendt er gode reklamer ikke nok. Heldigvis er TIF2 også et fantastisk fodboldspil, der ikke kun er en dårlig klon af FIFA.

Rigtige spillernavne, men ikke klubnavne
Måske i erkendelse af at TIF2 ikke kan hamle op med FIFAs budgetter, er de rigtige klubnavne ikke med, eller i hvert fald ikke alle sammen. Således hedder Arsenal f.eks. Highbury, og Torin er en erstatning for Juventus. Har man en lille smule forstand på klubberne, lærer man det hurtigt, og heldigvis sikrer en aftale med FIFPro, at alle navne på spillere er med, så dispositionen er for mig helt rigtig. Af samme grund er de rigtige turneringer heller ikke med (Champions League og UEFA-cup), men der er rigeligt med turneringer til at tilfredsstille selv den mest hungrige.

Kubismen lever
De sparede penge på navnelicenser ser til gengæld ud til at være brugt på udvikling af det væsentlige - Gameplay. På overfladen ligner TIF 2 en af de utallige halvdårlige kopier af FIFA. Mændene er meget grove, og tit må man bare grine af den måde, ens fodboldhelte er gjort helt ukendelig. Deres bevægelser i mellemsekvenserne, hvor spillerne brokker sig til dommeren, jubler efter en scoring eller strækker ud inden overtid, er helt robotagtige og meget stive.

Gnidningsløst boldtrilleri
Denne stivhed er til gengæld helt væk, når bolden ruller. Spillet flyder dejligt nemt, og spillernes bevægelser er meget realistiske. Der findes tilpas mange finter og tacklinger til, at spillet ikke bliver trivielt og heller ikke umuligt at finde ud af. Min eneste anke er manglen på variation i afslutningerne. De fleste mål er et ydersideskud, der hamres op i hjørnet (eller over målet). Lidt flere forskellige skudtyper havde gjort spillet mere holdbart.

Tilbage til træningsstolen
Folk, der mestrer FIFA, kan ikke umiddelbart bruge deres evner. For det er ikke kun knapperne, der er placeret anderledes. Her er ikke noget med hovedløst at lægge lange glidende tacklinger, for så er dit forsvar helt på r.... I stedet gælder det om at dække godt op, bevare overblikket og tackle på det helt rigtige tidspunkt (ligesom i rigtig fodbold). Der er heller ikke så hyppige boldtab som i FIFA. Derfor gælder det også om være meget påpasselig med sine afleveringer. For mister du endelig bolden pga. en sjusket aflevering, kan der gå lang tid, før du får den igen, og ikke sjældent er det i dit eget mål, du finder den.

Nye muligheder for kreativitet
Det tiltaler mig også, at man ikke som i FIFA næsten altid automatisk afleverer til en af sine medspillere. I TIF 2 kan du komme til at aflevere ud af banen, eller til et sted, hvor der ikke er nogen af dine mænd. Dette åbner for et meget mere varieret spil. Nu kan man pludselig sende en dyb stikning afsted til en medspiller i fart, der så kan overrumple hele forsvaret, der kommer halsende bagefter.

Ånder FIFA i nakken
Den ret store fanskare som det første TIF fik, vil helt sikkert ikke blive skuffede. Spillet er nu meget tæt på FIFA og på flere punkter bedre. Grafisk er der dog langt fra FIFAs flydende motioncapture og lækre detaljer til TIF's kantede grafik. Også speakeren er temmelig anonym i forhold til FIFAs begejstrede engelske Sven Gerths-kloner. TIF-serien må derfor vente med at indtage tronen. Men der er ikke langt til, vi kan udråbe en ny konge.