Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Donald Duck: Quack Attack

Donald Duck - Quack Attack

Så er det tid til et nyt Disney spil fra Ubi Soft. Denne gang er det Anders And og hans venner der skal ud på eventyr for at redde Andersine.

Så er det tid til et nyt Disney spil fra Ubi Soft. Denne gang er det Anders And og hans venner der skal ud på eventyr og spørgsmålet er nu om Disney og Ubi har gjort arbejdet overbevisende nok.

Anders VS. Merlock
Quack Attack er et platformsspil og sådan et skal ikke have en alt for advanceret handling, før det bliver for indviklet. Spillet starter med en videosekvens, hvor vi ser Anders forsøge at få liv i sit fjernsyn, inden Andersines reportage i fjernsynet begynder. Bagved sidder Fætter Højben og Georg Gearløs i færd med at poppe popcorn. Da TV´et endelig kommer i gang, ser vi Andersine med en mikrofon i hånden og hun fortæller, at hun er i magikeren Merlock's skjulested, og at hun sniger sig frem for at se hvad den onde troldmand er i færd med. Merlock vender sig om og får øje på Andersine - og pludselig bliver sendingen afbrudt. Georg Gearløs fortæller, at han kan teleportere Ander, Højben og sig selv til stedet, men først må Anders jorden rundt, for at aktivere senderne til teleporten.

Crash look-a-like
Hvis man skal sammenligne Quack Attack med et andet spil, så ligger Crash Bandicoot nærmest. Man ser enten tingene bagfra eller fra siden, uden muligheden for at bryde kameravinklen - præcis som i Crash. Anders er vel, som de fleste kan blive det, utrolig temperamentsfuld. Og det har virkelig lykkes for Ubi Soft at overføre hans dårlige humør til PSX. Hver gang Anders bliver hidsig, går han bersærk og alt hvad man ser omkring ham, er en snurrende støvsky som gør kål på alle de fjender der står i vejen. Foruden hans "Bersærk" angreb, kan Anders selvfølgelig også slås med de bare næver og levere en serie spark - og han kan også udøve den klassiske "stamp-fjenden-i-hovedet-så-de-dør" manøvre. På sin vej hen til Merlock, får Anders hjælp af Gearløs´ skøre opfindelser - såsom de effektive Ekprespakke-hjælpere, der hjælper Anders med at hoppe højt.

At kontrollere den ofte forargede and, er ikke altid det letteste, men for det meste foregår det som en dans på roser. Anders kan foruden at hoppe også lave dobbelthop, når det behøves og eftersom man altid kan se hans skygge nedenunder ham, ved man altid hvor han lander. Der findes fire verdener, Anders må igennem inden han kan møde Merlock og få reddet Andersine. Hver verden indeholder 4 baner, en ekstra bane samt en boss. Bosserne er af "ram-dem-tre-gange" typen og er dermed ikke særlig svære at besejre.

Guld grafik
Quack attck er et grafisk mesterværk, grafikkens renhed og glade farvepalet giver spillet den cartoon-stemning et Disney spil skal have, og det er svært at få noget bedre til PlayStation. Miljøerne er store og fulde af detaljer. Vor helt gør ikke det store indtryk på det grafiske, men han er naturligvis velanimeret . specielt i kamp. Lydeffekterne er ikke noget ud over det sædvanlige, mens musikken derimod er som taget ud af en Disney TV-serie og det bidrager klart til spillets tegnefilmsstemning. Figurerne taler med stemmer og tekst på både dansk, svensk, norsk eller finsk, hvilket gør at både døve og hørende kan spille Quack Attack. Smart.

Er for hurtigt slut
Donald Duck Quack Attack er et af de bedste platformsspil til Playstation, selvom det ikke er særlig svært og banerne ikke er særlig svære at kæmpe sig igennem. For alle som kan li´ Anders And og 3D platformspil, er dette mere end det perfekte spil, men at det ikke holder så længe, er som sagt dets største svaghed, og sætter et spørgsmålstegn ved prisen.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
God grafik med en dejlig Disney-feeling.
-
Holder ikke så længe, kunne have været sværere.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Donald Duck - Quack AttackScore

Donald Duck - Quack Attack

ANMELDELSE. Skrevet af Stefan Gancer

Så er det tid til et nyt Disney spil fra Ubi Soft. Denne gang er det Anders And og hans venner der skal ud på eventyr for at redde Andersine.

Indlæser mere indhold