Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
anmeldelser
Extermination

Extermination

Extermination er Sonys forsøg på at lave et spil til PS2 med samme appeal som Syphon Filter og Resident Evil til Playstation.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det måtte jo komme. Faktisk er det underligt, at vi ikke har set det før nu. Specielt når man tænker på, den kæmpe succes Resident Evil og lignende spil har haft. Men nu er her endelig, et spil til PS2, der forsøger at løfte arven fra disse klassikere.

HQ

Et forsøg der løb løbsk
Historien er bestemt en tynd kop te, og har intet du ikke har set 1000 gange før i spil, film og bøger. Forskere har endnu engang haft næsen i sager, de ikke skulle røre ved, og resultatet er, at alverdens mærkelige mutanter og sære skabninger er sluppet løs og med alle midler forsøger at komme dig til livs. Du er selv Dennis Riley, en marinesoldat, der skal forsøge at redde verden fra en fare, du ikke helt ved, hvad er. Du finder kun langsomt ud af, hvad der egentlig er galt. Da du kommer ind i historien, sidder du i et fly på vej mod sydpolen, og det kræver ikke store evner som clairvoyant at gætte, at flyet falder ned, og du begynder din lange vej mod verdens befrielse.

Puzzles savnes
Efter lidt tilvænning med controlleren går det løs med at udrydde dine fjender, åbne døre og undgå at blive gjort til en mutant. For dine fjender kan - udover at tage din energi - også smitte dig med virus, der kan ende med at gøre dig til mutant som dem, hvis du ikke finder en modgift i tide. Extermination mangler noget variation. Bevares, det er da meget sjovt at skyde monstre og åbne døre, men et par puzzels ville have skabt mere afveksling i et lidt trægt gameplay

Kend din gøb!
Som exterminator er dit udryddelsesmiddel en ordentlig gun, der kan indstilles på utallige måder. Du bestemmer om den skal skyde i serier eller enkeltskud. Du kan montere en lygte nedenunder, så du kan se i mørke, og når du finder dem undervejs i spillet, kan du også bruge forskellige former for kikkertsigte eller lasersigte. Geværet bliver på grund af de mange muligheder din bedste ven, hvis du skal komme gennem spillet.

Flot grafik, med svævende kamera
Grafikken er meget nydelig. Uden grove kanter eller pludselig opståen af vægge (pop-ups), som ellers er et hyppigt irritationsmoment i spil af denne type. Du ser din mand bagfra med et kamera, der har sin egen logik. For det meste fungerer det upåklageligt, men enkelte gange vil kameraet ikke vise, hvad der er foran vores mand.
Mere problematisk er selve din kontrol med, hvor du vil skyde. Selv små monstre kan blive din død, hvis de kommer for tæt på, for så er det umuligt at ramme dem!

Dette er en annonce:

Næsten, men ikke helt godt nok
Rammerne burde være der til at gøre Extermination til et must for alle PS2-ejere, men det bliver det desværre aldrig. Grafik og gode ideer er ikke nok for et spil af denne slags. Stemningen er aldrig helt rigtig. På intet tidspunkt føler man sig som et med marinesoldaten. Flotte, men meget langstrakte mellemsekvenser og temmelig dårligt voiceacting gør, at man ikke kan tage figurerne alvorligt. Specielt vores helt Dennis´ stemme lyder som en mand uden den helt store hjernekapacitet under frisuren.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Dejligt med et gevær med mange muligheder som kikkertsigte, lasersigte, grenadelauncer og så videre.
-
Meget utroværdige dialoger gør, at man ikke rigtigt tror på historien.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

ExterminationScore

Extermination

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Engholm

Extermination er Sonys forsøg på at lave et spil til PS2 med samme appeal som Syphon Filter og Resident Evil til Playstation.



Indlæser mere indhold