Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Dave Mirra Freestyle BMX 2

Dave Mirra Freestyle BMX 2

Så køre guldbussen igen. Dave Mirra flytter sin BMX cykel over på GameCube.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Så køre guldbussen igen. Dave Mirra flytter sin BMX cykel over på Gamecuben, og den sultne konsolspiller bliver endnu engang fodret med noget der bedst kan beskrives som endnu et Tony Hawk rip off. Den kære Tony åbnede nemlig i sin tid muligheden for at sende en lind strøm af street sport spil på markedet, alle med det samme formål. Lav en masse tricks på en eller anden sportsagtig ting uden at falde, og verden er din. Dave Mirra Freestyle BMX 2 (DMF2) er et af den slags titler, og som den årvågne læser på nuværende tidspunkt allerede ved, så er det oveni købet ikke første gang vi stifter bekendtskab med Dav og hans tohjuler (det er det to tallet hentyder til).

Et par ramper
Undertegnede har aldrig prøvet etteren, og ved faktisk ikke engang hvilken platform spillet udkom på, så det var friske og knap så positive øjne der kiggede på DMFs kedelige røde cover, skulle man nu til sådan noget igen? Hvor længe kan det blive ved med at være sjovt at kegle rundt på en masse ramper og fyrer et par saltomortaler af i ny og næ, uanset om det så forgår på rulleskøjter, ski eller budcykel? Tjaa, det kommer vel an på udførslen, og i DMFs tilfælde er denne overraskende god.

Fra starten af spillets hoveddel, indtages rollen som en af en ordentlig håndfuld kendte BMX ryttere. Uanset hvor kendte de så end er, kendte jeg ikke nogen af dem, så jeg valgte selve Dave Mirra. Han må vel kunne et eller andet når han nu har lagt navn til selve spillet. Derefter skulle der vælges cykel, hvilket ikke er særligt svært da man fra starten af kun har en valgmulighed. Og så gik det ellers amok. Første bane er nemlig så stor at det føles muligt at køre en marathon indenfor rammerne. Samtidig er næsten alle elementer mulige at interagere med, og jubelen ville ingen ende tage.

Dave Mirra hjulede rundt på sin lille trehjuler med to hjul, og der gik uhensigtsmæssig lang tid før undertegnede overhovedet gad bruge tid på at klare selve de små missioner. Det var sjovt nok bare at drøne rundt, lave sindssyge tricks og spille smart. Eftersom cyklen blev tæmmet, var det tid til at kaste sig over nogle af udfordringerne, og gudhjælpemig om de ikke er afmålt således at sværhedsgraden stiger i takt med evnerne. Det er sand lykke når det rent faktisk lykkes for spil-programører at afmåle sværhedsgrad alt efter, hvor længe der bliver spillet. I DMF2 lykkes det til fulde.

Respekt!! - der...
DMF2 kører efter et pointsystem, hvor optjening af respektpoint giver mulighed for flere baner, cykler og sponsorering. Heri ligger holdbarheden. Lysten til lige at tage en tørn mere, så man kan nå det længere. Den lyst er ikke prøvet så stor siden det allerførste udspil i Tony Hawk serien, og det må siges at være noget af en succes i sig selv. Styringen i DMF2 er let at gå til, og cyklen gør om man beder den om, uden de store svinkeærinder. Selvfølgelig kan realismen i at kunne grinde uden hensyntagen til tyngdekraften diskuteres. Men realisme må altid træde i baggrunden til fordel for spilbarhed i denne anmelders lommebog, og spilbarheden er der absolut intet i vejen med. Hver en knap på joypaddet har sin egen trick funktion, og så er det ellers bare om at rive godt rundt i kontrolpinden, husk bare på at landingen er en del af tricket.

Tidsrigtig musik
Grafik og lyd i DMF2 er som grafik og lyd skal være, for grafikkens vedkommende klokkeklar, og for lydens, et mix af tidsrigtige powerpop og Hip Hop navne. Lyden giver lige det ekstra, men er i sig selv ikke noget at råbe hurra for. Det er i sig selv et spørgsmål om du er nede med genren eller ej. Et seriøst problem i DMF2 er dog at kameraet af og til kan have svært ved at følge med. Dave drøner af sted, skal lige til at lave en tredobbelt salto med fuld skrue, men desværre har kameraet sat sig fast i et hønsehus, synsvinklen bliver umulig, og den kære Dave må finde sig i at gå til jorden med et brag.

Det er alligevel utroligt at man endnu ikke har fundet ud af at undgå den slags irritationsproblemer, men de er stadig stærkt præsente i DMF2. En anden ting er når Dave beslutter sig for at sidde fast i en væg eller en trappe, og blive der. Her kan der hives nok så meget i pinden, uden det gør nogen forskel. Han bliver siddende til han pludseligt beslutter sig for at falde ned. Mindre fedt af to grunde, det ser ikke særligt godt ud, og siden spillet kører på tid er ethvert sekund kostbart.

De få problemer der er, er i sidste ende underordnede. De kan nemlig ikke pille ved det faktum at DMF2 er en vaskeægte klassiker. På mange punkter bedre en Tony Hawk, nemmere at gå til, men samtidig mere udfordrende. Alle BMX fans har fået en toptitel de kan morer sig med, hvem de så end er.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Masser af fede baner, hvor der kan laves alverdens tricks
-
Lidt for mange fejl i grafikken - noget som burde været rettet til GC udgaven.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold