Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Prisoner of War

Prisoner of War

Den elektroniske undeholdningsindustri har gentagne gange brugt hændelser under 2. verdenskrig som grundlag for et spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Den elektroniske undeholdningsindustri har gentagne gange brugt hændelser under 2. verdenskrig som grundlag for et spil. Det har mest været spil, hvor man ene mand har mejet sig vej gennem horder af lede nazister med kasseroller på hovedet, Medal of Honor: Frontline er bare ét af disse produkter. Codemasters har valgt at fokusere på en anden del af krigen, nemlig livet i en tysk fangelejr. Titlen er Prisoner of War (POW) og spillet introducerer den amerikanske pilot Lewis Stone, som via sit katapultsæde har forladt sit styrtende fly og er svævet mere eller mindre direkte ned i en tysk fangelejr.

HQ

Livet i en fangelejr er ikke det mest opmuntrende, tilværelsen kan byde på, og det får man at smage i POW. Dagligdagen har sine rutiner med morgentælling på barakpladsen, morgenmad i messen, formiddagsmotion på motionspladsen osv. Man må kun opholde sig bestemte steder på bestemte tidspunkter, og må gud se nåde i ham, der ikke møder op til tiden. Så ender man i kachotten - eller ’the cooler’ som tyskerne ynder at kalde den.

Undgå at blive set
POW’s gameplay drejer sig primært om stealth - hvilket vil sige at bevæge sig uden at blive set - samt at indhente informationer fra de andre tilfangetagne. Stone er lidt af en rebel og har ikke tænkt sig at danse efter tyskernes fløjte. Der er mange grunde til at bevæge sig udenfor de områder, hvor man har lov til at opholde sig. Andre indsatte i lejren har brug for smuglervarer, og mod betaling kan Stone anskaffe sig ting og sager, der gør hans liv som listetyv lettere.

De første missioner er lette, men sværhedsgraden tager til, som spillet skrider frem. Man skal bruge nogen tid til at vænne sig til POW, og præcis som i virkeligheden vil man begå mange fejl, før livet i lejren er blevet hverdag. Stone’s ultimative mål er meget naturligt at flygte fra lejren, men vejen til friheden er mere snørklet end som så.

Opgaver der kræver præcision
Det var Metal Gear Solid, der for alvor bragte stealth gameplayet på banen, og POW kan godt sammenlignes med Konami’s kæmpe hit et stykke hen ad vejen. Ligesom i MGS må man lære de tyske vagters ruter at kende og så finde huller, man kan udnytte. Styringen lader gameren snige sig af sted, kravle og gå med ryggen presset mod muren, og her kan man banke på muren for at aflede de tyske vagters opmærksomhed. Man kan endvidere kigge igennem nøglehuller for at se, om der er fri bane. Det meste af POW spilles i 3. person, men man har mulighed for at skifte til en 1. persons vinkel, når man skal udføre opgaver, der kræver præcision.

Dette er en annonce:

Når man har anskaffet sig nogle kontanter eller værdier, kan man købe forskelligt ekstraudstyr på det sorte marked. Det være sig skosværte, som man kan smøre i ansigtet og dermed er sværere at få øje på om natten, hjemmelavede teleskoper, så man bedre kan fastlægge en tårnvagts bevæge mønster mm. Disse ting er ikke absolut nødvendige, men gør det nemmere for Stone at udføre sine gerninger.

Manglen på en ordentlig styring
Styringen kan være frustrerende til tider. Udvikleren har valgt at lade X og firkant tasten have variable funktioner. Når man går hen til en dør, vil X tasten i skærmens øverste højre hjørne signalere, at døren åbnes ved tryk på denne. På den måde ved man hele tiden, hvilke muligheder man har på et hvilken som helst tidspunkt. Det betyder samtidig, at man fra tid til anden trykker forvirret løs på den ene knap, hvorefter det viser sig, at det var den anden knap, man skulle have trykket på. Det gør styringen mindre intuitiv, end man kunne have ønsket det.

Kameraføringen er ikke altid helt i top og giver fra tid til anden gameren udsyn fra nogle mærkværdige vinkler. Særligt skiftet fra at snige sig af sted til at spæne derudaf volder ofte problemer, fordi kameravinklen pludselig skifter. Derfor kan man nemt komme til løbe til højre, når man egentlig ville have sponset ligeud, og så tæsker man frontalt ind i en af vagterne, og det var bare ikke hensigten!

Kan du slet ikke noget
Den kunstige intelligens er temmelig mangelfuld. Det er ganske enkelt alt for let at lære vagternes ruter udenad, for de er de samme hver dag, hver time, hvert minut. For at få fat i en messingnøgle i starten af spillet lægger Stone og hans co-pilot en strategi for, hvordan co-piloten skal aflede vagternes opmærksomhed, for at Stone kan få albuerum til at klatre uset over et hegn. Hvis første forsøg mislykkedes, kan man blot vente 30 sekunder og prøve på ny, for her falder tyskerne i fælden atter engang, og sådan kan man blive ved.

Dette er en annonce:

Udvikleren har fanget atmosfæren i en fangelejr ganske fortrinligt, og de detaljerede omgivelser er med til at understøtte illusionen af, at man befinder sig i en fangelejr under 2. verdenskrig. Prisoner of War ligger visuelt set i den bedre ende af, hvad konsollens spil bibliotek kan byde på. Karakterernes ansigter ser dog statiske og temmelig livløse ud. Nogle forandrede ansigtsudtryk ville have givet karaktererne mere personlighed og ville dermed have hævet niveauet betragteligt.

Det hele går lidt galt
Prisoner of War har en tendens til at kage i den. Undertiden vil grafikken i dialogerne mellem Stone og de andre fanger flippe lidt ud. Denne anmelder oplevede, at Stone’s mund ikke bevægede sig, mens han talte, og af og til har musikken det med hakke og gentage den samme 5-sekunders sekvens igen og igen. Så man er nu og da nødsaget til at resette maskinen, og sådan noget må bare ikke ske.

Man kan kun glædes ved, at Codemasters har modet til at udgive denne anderledes og alternative titel. Udvikleren har åbenlyst lånt stealth elementer fra Metal Gear Solid, men har brugt dem i en ny sammenhæng. Livet i en tysk fangelejr under 2. verdenskrig har utvivlsomt været en alt andet end interessant affære, og her har udvikleren faktisk gengivet virkeligheden for nøjagtigt. Prisoner of War indeholder som nævnt mange hverdagsrutiner, man er nødt til at følge, og Stone’s frihedsgrader er af naturlige årsager stærkt begrænsede. Dette får spillet til at fremstå restriktivt og klaustrofobisk, hvilket gør oplevelsen realistisk, men som samtidig kan virke begrænsende for spilleglæden og derfor kan være med til at skubbe en del potentielle købere fra sig. For tålmodige stealth elskende sjæle, som har mod på at prøve noget nyt, er Prisoner of War ikke desto mindre værd at kigge nærmere på.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Ideen er egentlig ganske god og muligheden for,at stikke af fra et fængsel er absolut en jeg har savnet.
-
Kamera, AI og styring er mildest talt mangelfuld - desværre.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Prisoner of WarScore

Prisoner of War

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Den elektroniske undeholdningsindustri har gentagne gange brugt hændelser under 2. verdenskrig som grundlag for et spil.

0
Prisoner of WarScore

Prisoner of War

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

De drengerøve, der får tårer i øjnene - over at se Kellys Helte, Ørneborgen og den slags film, må kunne knibe endnu en tåre over er Prisoner of War.

0
Prisoner of War - nye screenshots

Prisoner of War - nye screenshots

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Codemasters er godt i gang med PC og PlayStation 2 versionerne af Prisoner of War. Spillet som tager udgangspunkt i en tysk fangelejr og dit ønske om at slippe ud derfra, ser indtil videre meget interessant ud.



Indlæser mere indhold