Drome Racers

Min søn Emil på 6 år fik små julelys i øjnene, da han så æsken til Drome Racers. Biler og Lego-klodser er en kombination, som han dagligt ihærdigt udforsker i praksis - så måske var der tale om et spil, der kunne give hans uprøvede spillernatur en passende udfordring?

Jeg skyndte mig derfor at tænde for konsollen, smed spillet og ventede lige til der var valgt bil, bane og kører, før jeg lod ham prøve kræfter med spillet. Til at begynde med lød der begejstrede lyde fra Emil, som dog hurtigt blev dæmpet først til tilfredshed og senere til irritation og frustration. Årsagen var først og fremmest en uregerlig styring, der i Emils uerfarne hænder hurtigt blev til, at han kørte med fuld fart - i den forkerte retning. Han endte derfor med at give mig controlleren i hånden, så jeg kunne få lov at fortsætte kørslen. Mens Emil spillede, nåede jeg at læse, at man kunne justere og opgradere bilerne. Trods flere forsøg på at opnå stabilitet og power i min bils køreegenskaber, måtte jeg konstatere, at justeringen havde stærkt begrænset effekt. Derfor måtte jeg fuldt ud dele Emils frustration over en styring, der mest af alt fik min kørsel til at minde om Bambi på glatis.

Man har set det hele før
Efter et par baner, måtte jeg også konstatere, at Drome Racers heller ikke visuelt byder på noget særligt. I forhold til andre futuristiske kør-råddent-spil, er der selvfølgelig den sædvanlige variation i omgivelserne. Du kan køre i byområder, åbne landskaber, bjergområder og ikke mindst i sne- og isklædte omgivelser, og banerne kan være afgrænsede eller henlagt til åbne, rå landskaber. Problemet er bare, at man SER variation, men bilerne kører stort set på samme måde, uden at drage nytte af landskabet i spiloplevelsen.

Den grundlæggende spil-ide er den enkle, at man skal komme først i mål, og hvis din kørsel ikke er en tilstrækkelig hjælp til det, kan du smide miner ud foran dine konkurrenter, affyre missiler mod de forankørende eller blænde modstanderne med et såkaldt flare attack. Desuden kan du med en repulsor omdanne din bil til et hovercraft, som dels forøger din bils hastighed og dels giver bedre styring. Det kunne have været sjovt, hvis det ikke lige var fordi man føler man har set det hele før i spil som Wipeout, Rollcage eller Star Wars Racer.

Velkendt gameplay
Spil i denne genre skal man kunne smide i konsollen - og spille med det samme. Derfor rummer Drome Racer da også de forventede Arcade- og Single Race game modes. Dertil kommer en career mode, som indeholder af stadigt sværere konkurrencer. Man kan vælge at gennemføre kvalifikations-løb inden den egentlige konkurrence, om ikke andet så for at lære banen at kende. Dermed ender man som spiller udtalt stor skuffelse. Hvis hos Lego-koncernen er ude på, at rette nye målgruppers opmærksomhed mod varemærket, så er missionen i hvert fald slået fejl. Drome Racers er således så blottet for overraskelser og originalitet, at man må undre sig over, hvorfor der ikke én eller flere behjertede sjæle har kunnet fortælle beslutningstagerne i makkerskabet mellem Lego og Electronic Arts, at Drome Racers i overvejende grad består af lån, efterligning og velkendte spilelementer.

Da jeg havde tilstrækkeligt med indtryk til at skrive denne anmeldelse, forsøgte jeg give controlleren tilbage til Emil. Med rynker i panden og et i øvrigt lidende ansigtsudtryk kiggede han et øjeblik på mig uden at sige et ord - hvorefter opmærksomheden igen blev helliget Duplo-klodserne. Jeg forstod ham kun alt for godt.