GR STREAMING
Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Asheron's Call 2: The Fallen Kings

Asherons Call 2: The Fallen Kings

AC var succesfuldt og det er derfor meget naturligt, at Microsoft og Turbine har besluttet sig for at udgive en efterfølger.

  • Tekst: Sigrid Zeuthen
Facebook
TwitterReddit

I 1999 udgav Microsoft Game Studios Asherons Call. Spillet adskilte sig fra de daværende MMORPG’s, såsom Everquest og Ultima Online, ved i langt højere grad, at opfordre spillerne til teamplay. AC var succesfuldt og det er derfor meget naturligt, at Microsoft og Turbine har besluttet sig for at udgive en efterfølger. Asherons Call II udspiller sig nogle hundrede år efter etteren. Spilleren kastes ud i Dereth, en verden, der ligger i ruiner pga. en magisk katastrofe kaldet The Devastation. Som spiller ved man, i begyndelsen, meget lidt om hændelsen, men undervejs får man gennem Quests mere information så man kan begynde at stykke historien sammen.

Netop Quest-systemet er en af de ting man må forbavses over i ACII. Spillet er propfyldt med quests, der strækker sig fra de gammelkendte dræb x antal y over reparation af bygninger og til store fortløbende quest, der ikke bare kan løses på stående fod. Ydermere er der en underliggende historie, der løber som en rød tråd gennem hele spillet. Denne historie tilføjes hver måned nyt liv med en update, der både bibringer de for MMORPGs sædvanlige bugfixes, men også udvikler historien og tilføjer nye aspekter til gameplayet. Således stagnerer spillet aldrig, men bliver pulserende og uudtømmeligt, da der altid vil være nye detaljer at udforske.

Et af MMORPG’s helt store forcer, men også deres evige problembarn er spillerens mulighed for at være en del af et stort socialt fællesskab. I ACII har man prøvet at fremelske folks villighed til at interagere med andre mennesker, ved at belønne spillere som kæmper i grupper. Der er tre niveauer af tilhørsforhold, Fellowships, Alliances og Kingdoms. Et Fellowship giver xp bonus i forhold til antallet af medlemmer. Alliances kan sammenlignes med det der i andre MMORPGs kaldes guilds, men bygget op i et hierarki, med en monark øverst, som har undersåtter, der har undersåtter osv. Fordelen er her, at man når ens undersåtter får xp også får en lille smule selv. Kingdoms er den højeste form for tilhørsforhold og kører på et mere ideologisk plan. At tilhøre et Kingdom giver adgang til et specielt skill-tree, som selvfølgelig varierer fra Kingdom til Kingdom.

Potentialet ligger ikke kun i de mange Quest og i den underliggende historie også figurudviklingen er et studie i muligheder. Der er tre racer at vælge mellem; Tumeroks, Humans og Lugians og hver har deres helt unikke evner. Turbine har skævet lidt til Diablo II da de udviklede deres skill-system. I ACII har man således fire forskellige skill-trees, melee, missile, magic og special, de tre første giver sig selv og det sidste dækker over skills man kun kan benytte hvis man har erklæret troskab overfor et Kingdom. Som sagt har hver race deres egne unikke skill-trees, så muligheden for kombinationer er næsten uendelig. Som en sidste og uundgåelig tilføjelse til figurens evner kan man også crafte. Her viser Turbine virkelig innovativ tænkning. De har nemlig gjort ens crafting evner totalt uafhængigt af level og de øvrige skills. Ens Crafting skills giver sig til udtryk i opskrifter, hver gang man succesfuldt fuldfører en opskrift får man et point, når man har point nok bliver man master i den skill og får dermed adgang til nye opskrifter. Denne opbygning gør det muligt at være en Lowlevel Crafter, der aldrig behøver at bekæmpe monstre, men som kan bruge al sin tid på at forsyne og handle med andre karakterer.

Det sker nogle gange at selv en spilanmelder bliver mundlam og når undertegnede så oven i købet er af hunkøn, som jo har en tendens til nogle gange at tale lidt rigeligt, så siger det en del om grafikken i dette spil. I det øjeblik man træder ind i Dereth første gang, oplever man et bombardement af visuelle indtryk. Snedækte bjerge, middelalderlige byer og mørke, klaustrofobiske, underjordiske huler. Vejrsystemet og himmelhvælvingen fortjener næsten en anmeldelse i sig selv. Himmelen er stjernebestrøet om natten, flammende rød ved solopgang og solnedgang og til tider skjules den for blikket af en tyk, uigennemtrængelig tåge. Alt dette skifter lige så naturligt som i den virkelige verden og giver samtidigt en følelse af realisme og en drømmeagtig eventyrverden.

ACII, indfører også et begreb oprindeligt kendt fra PS2 spil såsom Devil May Cry, nemlig Heat Distortion, der lader varmekilder forvride omgivelserne, dette er en unik lille grafisk gimmick, der er værd at lægge mærke til og som forøger spillets visuelle udtryk. Der er dog desværre en tendens til at de samme textures bruges i lidt for høj grad og derfor kunne man tale om en smule ensformige landskaber, men da omgivelserne stadig er forskelligt modeleret og møbleret, når irritationen over denne tendens dog aldrig at være andet end en flyvsk indvending i udkanten af sindet. Spelleffects imponerer ved allerførste bekendtskab de er varierede, intense og giver virkeligt en magisk følelse. ACII er måske ikke det allersmukkeste Pc spil der er udgivet, men det overgår i hvert fald de fleste af de MMORPGs der i øjeblikket er på markedet. Sammenligner man det f.eks. med A Tale in a Desert, vil man forbavses over det store visuelle kvantespring, der her er tale om.

Lyden skulle ifølge Turbine selv være en symfoni, der blev skabt af landskabet, døgntidspunktet, ens handlinger og de omgivende væseners sindstilstand. Dette lyder jo som et helt fantastisk projekt i sig selv men det er faktisk ret vellykket. Lyden intensinficeres når et monster nærmer sig og hver monster og hvert landskab har sit eget helt unikke lydspor, dermed skabes en auditiv harmoni mellem landskabet, ens figur og de monstre der omgiver én. Alligevel savner man nogle gange afveksling i monstrene ens egen karakters ytringer.

En af de ting man kan klandre stort set alle MMORPGs for er manglen på monster AI. Undertegnede har endnu ikke oplevet et spil i genren, hvor monstrene virkede bare halvt intelligente og selv om dette passer fint på gennemsnits orken, så er det skuffende, når det gælder monstre der magter indviklede formularer, men ikke kan finde ud af at gå uden om en sten. Disse problemer opleves bl.a. i UO og Everquest, men også i nyere spil så som Dark Age of Camelot, I ACII er dette problem stort set løst, monstrene har dog stadig et utilfredsstillende kort synsfelt og til tider kan man vandre næsten forbi næsen af dem uden, at blive angrebet. En ufatteligt cool ting ved monster AI’en i ACII er det faktum, at monstrene angriber i Fellowships og benytter sig af hinandens evner og skills. Således kan man ofte høre et monster der råber efter healing og derefter heales af en af de andre i gruppen (utroligt fedt... og frustrerende).

ACII’s akilleshæl er et problem som de fleste MMORPGs tumler med. Det er ikke særligt underholdende at være en Lowlevel gamer og der går ret lang tid før man kommer op på et niveau der batter. Man bruger alt for lang tid på at rende rundt og tæve de samme monstre og selv om de mange Quest bløder lidt op på kedsomheden, så er der stadig en del der skal arbejdes med før det bliver rigtigt underholdende at starte en ny karakter.
Når man er stor fan af pen og papir rollespil og samtidigt elsker sin computer for dens evne til at forene audiovisuelle elementer, så har man en drøm om, at de to ting en dag vil forenes og gå op i en højere enhed, med Asherons call er denne drøm et skridt nærmere.
Der er desværre sprækker i harmonien. Spillet virker på trods af sine mange features noget ufærdigt og man mangler f.eks. mulighed for at få huse (opbevaringsplads) og andre ønskværdige forbedringer af gameplayet, for at spillet virker helstøbt. Dette kan dog forventes implementeret ved en af de månedlige updates, så håbet er lysegrønt.
Grafisk set er ACII en milepæl for hvordan et MMORPGg bør se ud og selv om der er flere pc spil der er lige så smukke eller smukkere, så er der endnu ikke ukommet noget andet denne grafisk særklasse. Sammen med de mange Quests, de månedlige updates og det innovative Crafting-system, så gør grafikken ACII til et spil enhver MMORPG fan må spille.
Hvor er det lækkert, at der i den uendelige syndflod af spil i denne genre, der lukkes ud for tiden også er perler at finde, det giver mig troen på spilindustrien tilbage.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Hvor er det dog visuelt betagende. Crafting-sytemet er dejligt fundet på.
-
Endnu et MMORPG, hvis udgivelsesdato er fremskyndet i profittens hellige navn. Af denne grund er der visse aspekter af spillet, der ikke virker helt færdiggjorte.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer