Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Football Manager 2005

Football Manager 2005

Første kandidat i managerland. Alan har lagt træningsplaner og indkøbt spillere til sit helt eget drømmehold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Da Sports Interacticve og Eidos sidste år brød i porten, sad mange fans af den uhyre populære Championship Manager serie og rystede i bukserne. Tanken om at dette franchise skulle møde sit endeligt var noget nær uudholdeligt. Heldigvis tog sagen en hel anden drejning, og de to stridende fraktioner påbegyndte begge videreudviklingen af konceptet. I stedet for én opdatering får vi altså to. Eftersom Eidos sad tungt på Championship Manager navnet, valgte SI at kalde deres afkom for Football Manager. Imens Eidos er blevet nødt til at udsætte deres relancering af Championship Manager, har Collyer brødrene fået et strategisk forspring. Der er på mange måder tale om gammel vin på nye flasker - man er aldrig i tvivl om hvad ophavet er.

Football Manager 2005 er svaret på enhver fodboldstatistikkers våde drøm. Her er lag på lag af dybdegående information, der hurtigt får mundvandet til at løbe. Sports Interactive har tøjlet menusystemet, vendt det på hovedet og kommer med en ny mere intuitiv struktur. Når man tænker over mængden af informationer, er det ganske enkelt imponerende, at det lykkedes at præsentere dem på så spiselig facon. Det hele styres lækkert ved hjælp af pop-up og undermenuer, som supplerer og underbygger hinanden. Det er let at skifte fra overordnede betragtninger, til holdovervejelser og ned til oplysninger om den enkelte spiller. Inden længe har man lykkeligt lagt hele det gamle setup bag sig, og man surfer lystigt ned af informationernes hovedvej.

Sports Interactive har bygget videre på hele mediehysteriet samt interaktionen mellem personligheder. I sidste ombæring af Championship Manager blev dette lanceret, men det føltes hurtigt relativt overfladisk. I Football Manager føles det langt mere levende - ganske enkelt grundet såvel omfanget som variationen af dette. Det varer ikke længe inden man sviner andre trænere til, irettesætter spillere og smisker for pressen. Alle udtalelser breder sig som ringe i vandet, og giver ofte utilsigtede resultater. Samtidig har dine handlinger også større påvirkning på truppen. Tidligere kunne man få en moralsk god cirkel til at rulle ved at vinde kampe. Hermed blev moralen nemlig endnu bedre, og holdet tromlede videre. Denne gang er der flere individuelle hensyn - det kan godt være du vinder, men spillerne som ikke er med i truppen vil skumle i hjørnet.

Udover at have ændret menusystemet har hele præsentationsfladen også fået en omgang. En lang række spillere er eksempelvis nu repræsenteret med foto. Samtidig er der introduceret en række særlige egenskaber hos spillerne - foretrukne bevægelser og lignende. Det er alt sammen med til at give begivenhederne mere personlighed. Spillets omdrejningspunkt er naturligvis kampene, og her kører Sports Interactive sig i stilling med en grafisk motor meget lig den i CM. Den kunstige intelligens er bedre, der er større variation i bevægelserne og kampene er mere uforudsigelige. Det ændrer dog ikke på det faktum, at det mest af alt blot føles som en finpudsning af et eksisterende koncept.

Langt hen ad vejen er det faktisk såvel forcen som ulempen ved Football Manager. Det er tydeligt at drengene ved hvad de gør, og elskere af originalen vil falde pladask for denne ombæring. Som kritisk betragter bør man dog sætte større krav, og man kommer ikke udenom at der trædes lidt dødvande. Vi taler reelt set om en kosmetisk opdatering af et spil, som efterhånden har nogle år på bagen. Til sammenligning kan man inddrage Total Club Manager, der vel er noget mindre kompleks, men som forsøger at bringe nyt til genren. Football Manager er utvivlsomt manna for elskere af konceptet, men SI skal passe på at de ikke bliver fanget i inderbanen imens genren bevæger sig videre.

Anbefalet alder: 3+ ifølge PEGI

Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
Football Manager 2005
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Utroligt fængslende oplevelse, imponerende dybde.
-
Ikke meget nytænkning, snæver genre, teknisk middelmådighed.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Football Manager 2005Score

Football Manager 2005

ANMELDELSE. Skrevet af Rasmus Berg

Første kandidat i managerland. Alan har lagt træningsplaner og indkøbt spillere til sit helt eget drømmehold.



Indlæser mere indhold