Scaler

Efterhånden som konsoller er blevet en hver mands eje, må man også forvente, at der bliver sluppet et par platformere løs til de mange forbrugere. Fornyelig blev vi velsignet med Jak 3 og Ratchet & Clank: Up Your Arsenal, mens vi sideløbende blev lovet guld og grønne skove i jævne mellemtitler som Ty the Tasmanian Tiger og Tak 2.

Scaler er et spil i sin helt egen skuffe, selvom det ikke gør meget for at udskille sig fra mængden. Historien er som sådan ligegyldig. Man starter som spillets hovedperson i sin nabos kælder, hvor man opdager dennes ondskabsfulde planer om at forvandle alverdens krybdyr til muterede dræbermaskiner. Kort efter bliver man ved en fejltagelse selv muteret om til et krybdyr, og for at det ikke skal være løgn, teleporteres vi til en parallel dimension, hvor krybdyrene tilsyneladende bor.

Herfra er det ellers bare god gammeldags platform-stil, med alt hvad det indebærer af hoppen rundt og dræben af små nuttede, om end temmelig ondskabsfulde væsener, der paradoksalt nok altid eksploderer i små puttenuttede lyserøde skyer.

På hver bane skal man typisk redde et par æg fra skumle eksperimenter. Der er altid et par stier man kan vælge, som hver især fører til et æg. Undervejs skal man også lære at mutere sig til andre former for mærkværdige væsener. Blandt andet kan man forvandle sig til en stikkende kugle, en nuttet lille bombekastende trold, og et loddent flyvende gespenst. Disse væsener er sjove at tage kontrol over, selvom de er enormt situationsbestemte, og de fleste af spillets baner gør det kun muligt at benytte en af de mange forskellige former for væsener sideløbende til ens egne kræfter .Så mens ideen bag er god, så har A2M ikke gået skridtet videre og lavet en åben verden med flere muligheder.

Bobby, eller Scaler som han så fint navngiver sig selv, fungerer præcis som så mange andre platforms-helte. Han kan angribe med kløer, tunge og med et specielt opladet elektrisk angreb, som han får ved at glide hen ad nogle mærkværdige rutschebane-lignende skinner. Her skal man både hoppe og dukke sig fra diverse forhindringer, og det er ofte tempofyldt, sjovt og varierende. Kombinerer man det elekstriske superduper angreb med de mange væsener man kan forvandle sig til, er der fin variation at finde i mange af spillets kampe. Det bliver heller ikke værre af, at de forskellige fjender er både spændende og unikke at kæmpe imod.

Det er også muligt at opgradere sine kræfter. Ved at opsamle tusindvis af de såkaldte klokkies, kan man opgradere til mere energi, bedre kløer, eller hvad med en omgang camouflage. Det eneste irritationsmoment ved dette er, at disse klokkies er overalt. Man bruger cirka 50% af tiden på at slå diverse æg i stykker, bare for at kunne få et par klokkies ud af de mange tusinde der er påkrævet, for overhovedet at kunne opgradere sine kræfter. Man kunne sagtens have valgt at gøre disse mere sjældne, og så måske skrue lidt ned for antallet af klokkies påkrævet for en opgradering, Men ak nej. Desuden er hele ideen med bare at indsamle et eller andet helt ude i skoven. Hvad med at begynde at tænke anderledes?

Scaler er lidt en mærkelig oplevelse. Et eller andet sted er det svært at finde virkelig skæmmende kritikpunkter - men det er også svært at finde ros. Det er bare en helt igennem standard oplevelse, der desværre ikke rigtig udskiller sig fra flokken. Bevares, det er skam ganske sjovt. Men det er ikke nytænkende eller belønnende nok til at kunne anbefales til andre end mindre børn og platforms-entusiaster.