FIFA 06

"Det kan du godt glemme alt om, Dennis Rommedahl", siger jeg med et hadefuldt udtryk. "Du er forvist til bænkenes forjættede land. Så kan du lære, hvordan livet er, når man ikke er trænerens kæledægge". Magt er en fantastisk ting, og med min nyfundne position som træner for det danske fodboldlandshold, føler jeg mig pludselig langt tættere knyttet de magtbegærlige ikoner i sportsverden.

Det er mig, der bestemmer - mig og ingen anden! Som kampen fløjtes i gang kan jeg dog godt mærke, at der er noget galt. Mens jeg dikterer mine tropper rundt på grønsværen, føler jeg en underlig form for ensomhed. "Gør de virkelig kun, hvad jeg siger?", tænker jeg, for de virker ærligt talt som zombier vakt til live. Der er ingen gejst i spillerne, ingen lyst til at score det alt afgørende mål, der kan vinde os kampen. Sådan er livet på toppen vel. Sådan er livet i hvert fald, når man spiller FIFA 2006.

Min fascination for fodbold er og vil altid være enorm stor. Det er i mine øjne en smuk sport, og der er ikke noget mere fantastisk end at se en bold blive hamret i kassen med 100 i timen. Uforklarligt får jeg samme fornemmelse, hver eneste gang jeg selv banker en virtuel rund læderlap ind mellem stængerne, om det så er verdens absolut dårligste fodboldspil. Alligevel gør visse spil kunsten bedre, og det er muligvis dette, der har limet FIFA 2006 fast i min maskine. Det er i hvert fald lang tid siden, FIFA har fået mig så meget op af stolen, når jeg har banket en bold i kassen.

Nøglen til denne næsten solide forandring har åbenbart ligget i et mere realistisk, men samtidig sværere tag på sportsgrenen. Mens sidste års udgave indbød til umuligt lange bolde og nemme hjørnespark, så er næsten alt, hvad der hedder visuelle hjælpemidler fjernet i 2006. Ved et frispark må du selv vurdere sigtet ud fra din synsvinkel mod målet, samtidig med at hjørnespark ikke bare kan sende bolden direkte til en forudbestemt spiller i feltet. Det er et forfriskende pust, som sin svære tilgang til trods giver en meget bedre fornemmelse, når bolden hamres i mål.

Denne nye følelse er konstant hele spillet igennem, hvor de berygtede glidende tacklinger efterhånden er fuldstændig ubrugelige, men hvor bolden let kan snuppes fra modspilleren, hvis man blot krydser hans vej. FIFA 2006 ligger op til en mere realistisk og velspillende taktik, der hurtigt ligner den virkelige vare, og selvom bolden ofte kan havne i en mindre tumult, hvor den jonglerer frem og tilbage mellem fem-seks spillere, så virker sikkerheden med bolden overbevisende skrøbelig, og nøglen til succes er sikre afleveringer og løb i dybden - præcis som i virkeligheden.

Det kræver unægtelig lidt af en omskoling, når man kommer direkte fra sidste års udgave, men når man først har tæmmet spillets nye facetter, så er det en rigtig dejlig oplevelse. FIFA's fortsatte udvidelse af spilmuligheder, især indenfor manager-delen, ligger derfor i god jord, og med sit favorithold ved sin side, kan man hurtigt hypnotiseres af spillets evige indbydelse til at forbedre holdet fra lokal bundskraber til international mester. Det er ikke en specielt dyb manager-del, men det er tydeligvis heller ikke intentionen. Det er let tilgængeligt og uden de store mentale udfordringer, men tilfredsstillelsen ved at føre sin Superliga klub til sejr i Champions League, er ikke til at afskrive.

Alligevel så er FIFA 2006 stadig tydeligt mærket af, at serien er en årlig udgivelse, med en stærkt begrænset udviklingstid. Spillet bugner med irriterende småfejl, der i længden kan ødelægge en stor del af oplevelsen, men det værste findes nu alligevel i de mange frustrationsmomenter, der primært skyldes den dårlige AI og interfacet. Hvis jeg fik en krone for hver gang, jeg har skreget "Nej, det var jo ikke det, du skulle gøre!", så ville jeg kunne udkonkurrere Bill Gates i et milliardkapløb. Send bolden videre med en velplaceret aflevering, mens du lamslået ser din spiller sparke den blødt i den modsatte retning af angriberne, som netop var løbet i position - så ved du, hvordan jeg har det.

Og trods utallige nærstudier bliver jeg stadig ligeså forundret og forarget, når min angriber i et frit løb mod målmanden ikke blot stopper op, men samtidig triller bolden bagud, hvor min eneste intention var, at sænke farten. Jeg er skam udmærket klar over, at det er udelukkende er mine input, der styrer spillernes bevægelser, men serien kunne nu godt trænge til en smule form for logik og et mere intuitivt styringssystem, så man ikke river al håret ud under en enkelt kamp.

FIFA 2006 kan bare ikke tænke selv, og spillets mange huller viser sig ofte, når noget uventet sker. Hvis bolden banker ind i ryggen på en tværgående spiller, så kan kampens samtlige 22 fodboldmillionærer bare stå og glo tomt ud i luften, som om de lige var vågnet fra et koma og ikke anede, hvad fanden de lavede midt på en mark. Det føles på ingen måde som et mandskab, der klar til at gå ud og kæmpe til døden for sejren. Ligger bolden serveret inden foran mål, kan de stå og kigge i forvirring over, hvem der egentlig bør - eller måske rettere gider - løbe efter den.

Alt dette er gamle kritikpunkter for serien, og selvom gameplayet har modtaget en ordentlig opstramning over sidste års udgave, så kan alle disse fejl og mangler simpelthen ikke tolereres. Jeg har allerede tilbragt alt for mange timer i selskab med FIFA 2006, men jeg får stadig ét nyt gråt hår hver evig eneste gang, at min spiller nærmest i ren provokation sender bolden direkte over til modstanderen. Trods et mindre kvantespring i selve gameplay-strukturen, så ligner FIFA på alle måder sig selv. Personligt foretrækker jeg stadig Pro Evolution Soccer, men der er bestemt taget skridt i den rigtige retning fra EAs side. Hvis man så bare ville bruge en smule mere end ni måneder på at lave næste spil, kunne det være, at der var lys for enden af tunnelen.