Dansk
Gamereactor
anmeldelser

Need for Speed Most Wanted

Vilde politijagter og hæsblæsende gadekørsel i seriens nyeste skud på stammen. Marquard har været en ægte racerbølle.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Need for Speed-serien har stort set været over hele landkortet. Fra at være en standard arkade-racer, har spillet forgrenet sig til flere forskellige franchises og derved gameplay-koncepter. Underground fokuserede på gaderæs og hele kulturen omkring den Fast and Furious-inspirerede del af befolkning, som elsker at pimpe deres bil og presse sidste benzindråbe til det yderste.

I Most Wanted kombinerer udviklerne dog temaet Underground med det fra Hot Pursuit, som centrerede rundt om vilde biljagter med politiet i hælene. Det vil sige at du i denne ombæring ikke alene skal drøne uhæmmet gennem byens gader med politiet lige i hælene, nej, du skal naturligvis også lægge kræfter i at lire din bil op så vidt muligt - endda så meget at T. Hansen-reklamerne blegner til sammenligning. Så ræk hånden op, hvis du er til biler og lækre damer. Okay, måske mest biler, så sæt dig godt tilrette bag rattet og klamp speederen i bund. Vroom!

Jeg startede min notoriske karriere med at møde det lokale slæng indenfor gaderace-miljøet i spillets Career-mode, som på klassisk manér satte mig i rollen som den unge og uerfarne knøs, som skulle vinde hæder og ære via halsbrækkende kørsel og andre livsfarlige stunts i den boldgade.

Lidt a la Grand Theft Auto, er denne mode opbygget efter freeroaming-princippet. Det vil sige at du selv opsøger modstandere og nye muligheder rundt omkring i byen. Disse events og værksteder er markeret på kortet ligesom i GTA, men foretrækker du blot at vimse rundt i dit benzinmonster for en stund, så er der rig mulighed for det. Men klap lige hesten, EA, der er ganske vist masser af kilometer asfalt at udforske, men man er ikke i tvivl om, at der blot er tale om en forstørret bane af den traditionelle slags, når store betonklodser og andet i den dur blokerer mange af vejene. Så det er nok mest freeroaming med spændetrøje på.

Dette er en annonce:

Når du dog kører rundt i miljøerne skal du igen, som i GTA, passe på din kørsel. Politiet er ikke specielt glad for bilister, som skødesløs knalder ind i andre biler og kører dødskørsel, og jeg endte hurtigt i strissernes søgelys, hvis jeg blot strejfede en anden bil - ja, okay det var måske mere et frontalt sammenstød. Så skal jeg da lige love for, at lovens håndhævere skruer bissen på og spænder muffen. Alt afhængig af, hvor stort et trusselsniveau du opbygger overfor politiet, vil de pøse patruljebiler, sømbælter og helikoptere efter dig. Jo mere gal du kører, desto mere "heat" skaber du omkring dig og din bil.

Bilerne er i sagens natur hele omdrejningspunktet, og mulighederne er mange. Ikke alene har Electronic Arts alle de rigtige licenser til bilerne, så du kommer til at boltre dig rundt i BMW, Mazda, Chrysler og så videre, du kan endda udstyre den rullende potensforlænger helt efter eget hoved. Og jeg skal da lige love for, at bilerne kan få påmonteret alskens grej, lige fra det ultra seje over i noget, der er lige en tand for Brian-agtigt, men det må du jo selv ligge og rode med. Jeg er da også yderst glad for, at der ikke bare er tale om at smukkesere bilens ydre. De mest interessante opgraderinger er absolut de ikke-synlige af slagsen, som gemmer sig under kølehjelmen. Der er vanvittig stor forskel på køreglæden efter, jeg gav min bil en overhaling med turbocharger, hurtigere gearskifte, bedre dæk og så videre. Min kammersjuk og medtester, Michael Krusell, måtte da også knibe en tåre over de mange styling-muligheder, som den søn af en Mazda-mekaniker, han nu engang er.

Men tøv en kende unge mand, inden du begynder at sidde og savle motorolie over de mangle lækre features. Der er ridser i lakken, desværre. På trods af, at Most Wanted måske på papiret får Need for Speed-serien i en ny retning, så er der alligevel tale om et gammelt opkog på nye flasker. Det hele føles som en gentagelse af sig selv, men den største dødssynd må ubetinget være, at skidtet hakker, eller ofte går væsentligt ned i frames. Her sad jeg så med alle min talenter og måbede over, at spillet langt fra er optimeret til 360’eren.

Når fart og feel netop skal være i højsædet, så føles hakkeriet som at bruge sin sprinkler uden at have en forrude; ergo det svier i øjnene - fordømt! Du skal derfor være mere end entusiastisk med NFS-serien, for at have lyst til at ofre dine hårde kontanter på denne lanceringstitel. Som du nok kan høre er der gennemgående slet ikke tale om et dårligt spil, bevares, det er en ganske glimrende oplevelse, når vi taler om Pc, PS2 og Xbox-versionen - der har jeg ikke været vidne til så markante slowdowns - men 360-udgaven vil jeg holde mig langt væk fra, desværre.

Dette er en annonce:
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
Need for Speed Most Wanted
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Lækre styling-muligheder. Godt soundtrack. Stram styring.
-
Spillet hakker ofte. Idéforladt sammenkog af tidligere NFS-titler. Reelt ikke free-roaming.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    In 2001 Japanese developers Team Silent created "Silent Hill 2", a game that despite its outdated controls and graphics is considered a... 10/10
  • Nike
    My most used argument in favor of video games are their artistic value. Their potential to tell stories through an interactive media that can be more... 9/10
  • Bubba
    Bliv en del af denne fantastiske by. Super spil, altså hvis man er til, og man kender til South Park. Man vil nok stadig finde det underholdende,... 8/10
  • Bubba
    FF når det er godt, men lagt fra bedst. Spillet virkede kortere end flere af forgængerne. Alt i alt et fint FF spil, men vi er efterhånden kommet... 7/10
  • Raptor
    Hvis Elden Ring er Dark Souls blandet med Breath of the Wild, så er Tunic i stedet Dark Souls blandet med Link's Awakening remaket. Så simpelt kan... 10/10
  • Nike
    [Bare rolig, jeg er godt klar over at ingen læser denne anmeldelse]. Resident Evil Village er et underligt spil. Ottende hovedværker inde i en... 10/10
  • Raptor
    Som Dark Souls veteran der aldrig før havde stiftet bekendtskab med det originale Demon's Souls var jeg lidt nervøs for, om det nu var en helt... 9/10


Indlæser mere indhold