At nærme sig mainstream lyden uden at fratage sig selv sine særlige egenskaber er en svær kunst. Alligevel er det denne disciplin The Beta Band gennem deres sidste to albums har kastet sig udi. Det virker som om det er ved at lykkes for dem, men er det det værd?
The Beta Band er mest kendt for, at være dem der svinede deres eget debutalbum godt og grundigt til, før det overhovedet kom på gaden. De var ikke helt tilfreds dengang, og der er da også langt fra debuttens små skramlende halve ideer, til den lyd bandet præsenterede på efterfølgeren "Hot Shots II" og nu på "Heroes To Zeroes". Hvor "Hot Shots II" var en gennemproduceret, nærmest poppet plade, er "Heros To Zeroes" en smule mere kringlet. Dog er sangene blevet mere melodiøse og simple, men det er i det lydmæssige udtryk Beta Band denne gang giver sig til at lege lidt mere.
Bandet har selv overtaget producerstolen, og det er måske forståeligt nok. Det er svært at skulle pege på den producer der ville kunne navigerer rundt mellem alle de gakkede ideer, for ideer er der nok af på et album hvor trommer, klangflader og fjerne stemmer strømmer frit rundt i et endeløst univers. Beta Bands lyd har altid givet plads til fordybelse, så meget at det af og til har været svært at finde noget at holde fast i undervejs. Disse små rastepladser er der blevet flere af på "Heroes To Zeroes", til gengæld er lidt af gassen også røget af ballonen. Totrinsraketten "Wonderful" og "Troubles" er i sig selv fantastiske numre, som uden problemer placerer sig blandt Beta Bands bedste, men andre steder på albummet virker det som om musikken nærmest glider ud i en lang ubevægelig medisterpølse.
Kanterne er blevet slebet til, sangenes strukturer blevet langt mere konventionelle end de hidtil har været, og det er en skam. Beta Bands styrke ligger i overraskelsen og det udsyrede landskab, at de af og til på "Heroes To Zeroes" nærmer sig lyden af Beach Boys, er i denne sammenhæng ikke nogen ros. Man savner en rød tråd mellem sangene og produktionen, hvilken vej er det Beta Band vil gå, den smalle eller den brede? Sådan som det ser ud nu, placerer de sig imellem to stole. Det er bestemt ikke det værste sted at sidde i verden, det kan tværtom til tider være en helt fantastisk oplevelse. Men en lille smule ukomfortabelt, det er det altså.