Dele af sløret blev endelig løftet fra The Callisto Protocol under den seneste State of Play, og vi kommer som bekendt til at se endnu mere gameplay under Summer Game Fest. Men allerede nu er der kommet en række praktiske detaljer på bordet.
Man kan nemlig nu aktivt forudbestille spillet via PlayStation Store, og her fremgår det at PS4-versionen sættes til salg for de almindelige $59,99, hvorimod PS5-versionen koster $69,99 - desuden er der endnu intet om en potential måde at opgradere fra den ene version til den anden.
Striking Distance-chef Glen Schofield har tidligere nævnt tradtionelle, narrative udvidelser til spillet, og opstillingen nævner da også et Season Pass, som en del af spillets dyrere udgave, så mon ikke den er god nok?
Du kan se den seneste trailer herunder.
