Dansk
Gamereactor
previews
The Crew Motorfest

The Crew Motorfest: Fire timer i Hawaii

Vi er vendt tilbage til øen O'ahu for at prøvekøre Ivory Tower's kommende racerspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er kun omkring en måned siden, at Ubisoft for første gang gav mig chancen for at prøve The Crew Motorfest. Da jeg var i Los Angeles til Summer Game Fest, fik jeg mulighed for at opleve omkring 30 minutter af det kommende racerspil. Inden lanceringen i midten af september har Ubisoft igen sluppet mig løs på øen O'ahu i Hawaii, denne gang i et næsten uafbrudt preview-event, der strakte sig over hele fire timer.

Efter at have fået en smagsprøve på The Crew Motorfest tidligere, var jeg spændt på at prøve kræfter med en mindre lineær og kontrolleret version af spillet. Misforstå mig ikke, jeg nød det, jeg oplevede i LA, men det var en meget styret fremvisning, hvor jeg fik et raffineret indblik i verdenen og playlisteaktiviteterne. Denne gang var det alt andet end det. Efter opstarten, der lignede en prangende Forza Horizon-åbning, var jeg fri til at vælge mellem et par forskellige playlist-aktiviteter ligesom jeg havde fuld frihed til at udforske øen O'ahu.

HQ

Inden jeg kommer til spillelisterne, den åbne verden og de forskellige aktiviteter, der er tilgængelig, så lad mig først tale om det faktiske gameplay. Jeg var ikke voldsomt imponeret over det, jeg så i LA, når det kom til køremekanikken, men efter mere tid med spillet, er den arkadeprægede, hurtige og intense køreoplevelse vokset på mig. Det er ikke et spil, hvor bilerne opfører sig bare en smule som i virkeligheden, og spillet forsøger heller ikke at skabe nogen illusion herom. På denne front passer gameplayet og kørefornemmelsen virkelig til tonen og temaet i The Crew Motorfest, som i sidste ende føles som en kombination af Forza Horizons festivalstemning, Gran Turismos dyrkelse af bilkulturen, og Riders Republics vilde stunt og køretøjsvariation. Men når det er sagt, så er jeg ikke fan af den indbyggede powersliding-mekanik, som gør, at din bil automatisk går i drift, når du drejer for aggressivt ind i et sving. For lette, men kraftfulde biler betyder denne funktion, at de glider rundt i hvert eneste sving.

Dette er en annonce:

Apropos drifting, da jeg allerede har fået en god smagsprøve på spillelisterne Motorsports, Vintage Garage og Automobili Lamborghini i LA, tænkte jeg, at det denne gang ville være bedst at tjekke spillelisten Made in Japan ud først. Den handlede om japanske biler, eller importerede biler, som Brian O'Conner fra Fast and Furious ville sige, og du skal køre om kap med dem på bybaner dekoreret med japanske mærkater som Torii-porte og enorme drager. Af og til skal du endda ud i vildmarken for at øve din drifting ned ad en bjergrig slalomsprint, hvilket vækkede minder om lignende scener fra Tokyo Drift. Alt i alt føltes denne playliste dog ikke særlig speciel og havde ikke det samme hook, som nogle af de andre havde, men temaet og de biler, du får lov at køre, er spændende nok til, at du hurtigt mister tidsfornemmelsen, mens du arbejder på de cirka en time lange mål.

The Crew Motorfest

Pointen med spillelisterne er ikke bare at prøve nye biler og lære noget bilhistorie, nej, det er her, The Crew Motorfests progression kommer ind i billedet, for ved at gennemføre løb og målsætninger tjener du penge, som kan bruges til at købe biler eller låse op for andre spillelister. Du kan også låse op for opgraderinger. Der er måder at forbedre enhver bil, du ejer, ved at sætte lidt bedre dæk eller motordele på bilen, og om noget mindede det mig om Riders Republics sjældenheds- og loot-system - dvs. noget, der ikke rigtig gør spillet bedre, men som giver dig mulighed for at tilpasse din oplevelse yderligere.

Med Made in Japan overstået vendte jeg min opmærksomhed mod en anden playliste, der handlede om udforskning. Her var resultatet af løbene stort set ligegyldige, da spillelisten mere fungerede som en måde at teste finurlige biler, der passede til Hawaii, og at rejse til alle de vidunderlige udsigter og steder, der er spredt rundt på øen O'ahu. Denne playliste virker som det oplagte sted at starte sin The Crew Motorfest-rejse.

Dette er en annonce:

Herefter besluttede jeg mig for at teste Main Stage-spildelen. Det fungerer på samme måde som Forza Horizons seasons-system, hvor spillerne i et forudbestemt tidsrum kunne gennemføre udfordringer og optjene erfaring for at låse op for belønninger. Det er også i Main Stage, at man kan finde multiplayer, der omfatter det 32-spiller demolition derby-lignende Demolition Royale og endda et mega 28-spiller løb. Igen gav det associationer til Riders Republic.

The Crew MotorfestThe Crew Motorfest

Før jeg besluttede mig for at prøve en sidste spilleliste og udforske den åbne verden yderligere, tog jeg et kig på garagen for at se, hvilke typer køretøjer man kan låse op for. Fra klassikere til motorcykler, speedbåde og biplaner, officielle Formel 1-biler og nok Ferrarier og Lamborghinier til at gøre enhver milliardær misundelig - listen blev bare ved og ved, og Ubisoft lovede, at dette ikke engang var det komplette udvalg af biler, der var til rådighed ved lanceringen.

Efter en hurtig shoppingtur besluttede jeg mig for at køre lidt rundt og opdagede, at øen O'ahu er fyldt med alle mulige små aktiviteter, som vi kender fra Forza Horizon-spillene. Fra fartkameraer og små baner på vejene og i junglen, til luftaktiviteter langt oppe i skyerne og endda et par godbidder spredt rundt i det omkringliggende hav, er der masser af måder at slå tiden ihjel på og få lidt mere erfaring mellem løb og spillelister. Selvfølgelig, hvis du aldrig har spillet et The Crew-spil før, undrer du dig måske over, hvordan du skifter mellem bil, båd og fly? Det er heldigvis utrolig nemt: Med et enkelt klik på en analog pind kan du skifte mellem de tre transportformer, når som helst i den åbne verden.

The Crew Motorfest

Da tiden var ved at løbe ud, ville jeg have en smagsprøve på fremtiden og besluttede at se, hvad alt det postyr, der er omkring elbiler, handler om. Så jeg startede Electric Odyssey Playlist. Ligesom Motorsport handler om at styre dækslid, og Vintage Garage handler om ikke at beskadige din klassiske bil, bringer Electric Odyssey en ny gameplay-funktion. Mens biler normalt regenererer boost over tid, gør elbiler i The Crew Motorfest det ikke, når de er i et løb. I stedet skal du køre mellem lysende lyserøde hegn, når de er tilgængelige. Selvom elbilerne kan give biler med forbrændingsmotorer baghjul, når det gælder acceleration, skal du være meget påpasselig ift. hvordan du bruger boost, da elbilerne ikke har samme frihed som almindelige biler her. Denne balanceændring, kombineret med det faktum, at spillelisten finder sted midt i et tordenvejr fyldt lyserøde lyn, der slår ned overalt, gjorde Electric Odyssey til en af de mere unikke spillelister og beviste endnu en gang, at disse minikampagner kan gøre meget for variationen, når de indeholder nok kreative elementer.

Da vi befinder os et godt stykke indimellem Forza Horizon-lanceringer, kunne lanceringsdagen, den 14. september 2023, næsten ikke være mere oplagt. Om The Crew Motorfest til den tid formår at imponere spillere på PC, PlayStation og Xbox, er endnu en smule for tidligt at spå om. Men bedømt på mine fire timer med spillet, har det meget af den variation, som er nødvendig i en moderne open world-racer.

Relaterede tekster

4
The Crew MotorfestScore

The Crew Motorfest

ANMELDELSE. Skrevet af Ben Lyons

Vi er landet på øen Oahu og har trykket sømmet i bund i den seneste open world-racer fra Ubisofts Ivory Tower.



Indlæser mere indhold