Det er kun få uger siden at filmstudiet Lionsgate fik et rap over fingrene både kritik og økonomisk med Borderlands-filmen, og nu er det altså to i streg. Rupert Sanders' kontroversielle remake af The Crow høstede ikke synderligt flotte anmeldelser, og den har heller ikke ræsonneret med publikummer, lader det til.
Box Office Mojo kan bekræfte at filmen kun formåede at trække $4.6 millioner ind over weekenden, som er bare en brøkdel af de godt og vel $35 millioner (justeret for inflation) som den originale The Crow fra 1994 med Brandon Lee i hovedrollen hev ind.
Den fik blandt andet tæv af Deadpool & Wolverine og Alien: Romulus, der begge står ret stærkt i biograferne lige nu, og betragtes som ret centrale succeser - de er desuden begge R-ratede ligesom The Crow.
The Crow har et budget på "bare" $50 millioner, men der er stadig meget, meget lang vej igen.