The Division 2: Battle for Brooklyn

Du skal finde en semi-forsvunden person. Du ved, hvor hun er, og du skyder genvej igennem et kloaksystem i Brooklyn. Pludselig, ud af det blå, kommer en teenager løbende imod dig, råbende om hjælp, og inden du når at reagere, har fire psykopater i brandmandstøj og med flammekastere forvandlet barnet til slagger. Og så er denne DLC ellers i gang.

Battle for Brooklyn er en ny lokation til The Division 2, og den er smukt udført, omend ikke særligt stor, og med stærkt fokus på en af de fraktioner, du tidligere har kæmpet imod. Andre er dog med andre steder, og New York generelt er blevet geninvaderet. Der er med andre ord en masse ekstra indhold - for at kalde det nyt er måske lidt i overkanten.
Det gør ikke noget. The Division 2 er en ret god looter-shooter, og medmindre jeg har misset noget, så kan man nu have endnu flere ting i sin fine rygsæk. Og da jeg mest har spillet det på nye karakterer før udvidelsen, så havde jeg glemt, hvor heftig min primærkarakter var nået at blive.

Det var måske lidt overraskende med en DLC nu - spillet er, ja, mere end seks år gammelt - men det er stadig visuelt enormt flot, sindssygt detaljeret, og jeg tror virkelig på, at jeg er i New York. Det eneste, der mangler - og som det første The Division måske stadig gør bedre - er antallet af civile NPC'er. Uanset hvor mange mennesker der er blevet udryddet, så vil der i en by med over 8 millioner mennesker være en del på gaden, der render rundt og samler, hvad de kan. Det hele virker en tand for forladt, og det havde været fedt, hvis civile havde rumsteret rundt andet end bare i form af gidsler, der skal befries.

Har man spillet The Division 2 før, så vil man finde en mere optimeret crafting-menu, men medmindre der er noget, jeg ikke har låst op for, så er man stadig begrænset til to styk af de vildeste våben og udstyr. Resten må man samle som samlede sæt.

Mange ting skal stadig tilgås med små hjernevridere: haner skal åbnes, låse skal skydes op bagfra, elektroniske styrebokse skal skydes i stykker. Overtagelse af kontrolpunkter er, som man kender det, men generelt i et mere åbent design, således at de kan angribes fra flere punkter og vinkler samtidig - både godt og skidt - for de skal også forsvares. Jeg er dog voldsomt irriteret over særligt én speciel mission, hvor automatiserede raketkastere - de skal normalt have deres energikilde identificeret og skudt i stykker - selve raket-/flammekasteren er noget urealistisk decideret usårlig, men man kan ikke identificere noget som helst, da man bliver one-shottet uden de store muligheder for at komme videre. Ellers er de fleste kampe og scenarier på det forventeligt høje niveau.

Narrativet er som før baseret på historiebaserede missioner, kombineret med små sidemissioner. Er man typen, der samler på trofæer/Achievements, så er der virkelig meget at gå i gang med. Desværre er narrativet også ret dystopisk - særligt med tanke på, at hvor vi i 2020 grinede af idéen om en altødelæggende epidemi, der kunne bringe et helt land i knæ, eller en inkompetent og korrupt præsident, der kunne kaste et land ud i kaos - ja, så er der nogle refleksioner og perspektiveringer til den virkelige verden, som Ubisoft helt klart har placeret i spillet med fuldt overlæg. The Division 2 er blevet lidt for realistisk, lidt for hurtigt. Vi mangler bare en fremmed magt, der invaderer - men det har spillet reelt også allerede i form af Black Tusk.

Der er to ting. For det første er der helt klart en masse spillere, der er vendt tilbage. Når man er på hold med nogen, der ved, hvad de laver, så er det fantastisk at blæse igennem indholdet i en kompetent gruppe - men samtidig også lidt problematisk, da spillet skalerer sig efter det, og det vælter ind med fjender. Det giver dog en langt bedre fornemmelse af det, der reelt er en konflikt på størrelse med en mellemstor borgerkrig, i stedet for at man ofte bare føler, at man er en del af en bandekonflikt i en mindre by. For det andet er der nogle ting fra grundspillet, der viser sig at være lidt anderledes, end man regnede med - ikke decideret retcon, men mere at der er lag og alternative vinkler, man måske ikke havde overvejet. Eller sagt på en anden måde: Det er ikke kun Johnny Somali, der har problemer med DeepFakes - det har også nogle af hovedpersonerne i historien her.

Jeg har haft en god tid med spillet. Hvis man japper sig igennem det - og det kan man nemt, hvis man allerede har en topgearet agent til rådighed - så er man vel på 6-7 timer, mens det hurtigt tager 10 timer, hvis man vil have det hele med. Hertil kommer så alle de nye lokationer, muligheder, sidemissioner tilbage i New York - og så lige en ny invasionsmodus oveni. Kort sagt: Kombineret med seneste opdatering er der snildt nok nyt indhold til mange ekstra timers spil.