Bag alle de mange tal, og alt det spændende grej, der ligger en relativt dyb historie i The Division-universet, og det ønskede Massive Entertainment at pointere ved deres E3-pressekonference, for her viste de en ny trailer frem, der beviser hvor mørkt det spilunivers egentlig er.
Washington D.C. er åbenbart hårdt ramt efter den epidemi som ramte verdenen i det første spil. Du kan se traileren herunder.
Spillet vil desuden byde på en anderledes progression i denne omgang, for denne gang skal du specialisere dig i forskellige våben, for så at stige i niveau og låse op for nye evner.
Desuden vil The Division 2 vil byde på Raids for hele otte spillere. Spillet vil til sidst byde på tre udvidelser i løbet af det første år på hylderne, og disse vil være helt og aldeles gratis.
The Division 2 udkommer d. 15 marts på PS4, Xbox One og PC.