Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Division 2
Nyheder

The Division 2 kan "gennemføres alene fra start til slut"

Hvis du glæder dig til at spille The Division 2, men ikke gider spille det med andre, er der gode nyheder fra udvikleren selv. Åbenbart kan man gennemføre hele spillet, samt gennemføre spillets end-game…
Anders Baad Mai 9 juli 2018

Hvis du glæder dig til at spille The Division 2, men ikke gider spille det med andre, er der gode nyheder fra udvikleren selv. Åbenbart kan man gennemføre hele spillet, samt gennemføre spillets end-game indhold uden på noget tidspunkt at bede om hjælp fra andre spillere. Sådan lyder det i hvert fald, når game director Mathias Karlson havde en samtale med AusGamers.

"You can play through the entire story campaign into end-game and [then the] end-game [content], alone" udtalte Karlson. "[But] you can also do the same content [in] two, three, or four player co-op." Da The Division 2 er et online-spil, kan man hurtigt mistænke, at man vil misse noget, hvis man ikke spiller det med andre, men her slog Karlson fast at: "there's no right or wrong way to play The Division."

Tilbage da The Division kom ud, blev det hurtigt synligt, at spillets end-game indhold var fuldstændig umuligt at gennemføre alene, da fjenderne skulle have utallige skud før de endelig lagde sig, mens du selv kunne dø af to velrettede skud med en shotgun. Det er endnu ikke blevet bekræftet, om sværhedsgraden denne gang vil falde, hvis man eksempelvis ønsker at takle et otte-personers raid alene.

The Division 2 er sat til at udkomme d. 15. marts, 2019 til PC, PS4 og Xbox One.

Fuld profil 1.027 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.