Team 17 har annonceret, at The Escapist: The Walking Dead udkommer til PC og Xbox One i løbet af sommeren i år. Spillet kombinerer gameplayet fra The Escapist med omgivelserne og historien i The Walking Dead på smukkeste vis, selvom der i bund og grund blot er tale om de samme spilmekanikker fra det oprindelige spil, blot med figurer og områder fra de originale The Walking Dead-tegneserier. Man får blandt andet mulighed for at spille som Rick Grimes, der skal undslippe horder af zombier i selskab med andre kendte ansigter fra tegneserieuniverset.
Hvad synes I om denne blanding? Tror I det kommer til at fungere, eller mangler der sammenhæng?