Telltale meldte i sidste måned ud, at The Expanse: A Telltale Series ville inkludere en bonusepisode kaldet Archangel for alle dem, der køber spillets Deluxe Edition.
I den seneste trailer til spillet, er det så blevet bekræftet, at bonusepisoden omhandler karakteren Chrisjen Avasarala, en politiker, der skal håndtere "threats to Earth and political opponents seeking to take her down, all while managing family drama on a day that will change her life forever."
Vi ved stadig ikke helt præcis, hvornår ejere af Deluxe Edition får adgang til bonusepisoden, men den udkommer en gang til efteråret. Den første regulære episode af The Expanse: A Telltale Series lanceres den 27. juli eller dagen før, hvis du forudbestiller spillet.
