Traileren til Star Wars: The Last Jedi udkom henover weekenden, og i den forbindelse fik vi endelig løftet det formelle slør for den kommende fortsættelse af Star Wars-sagaen. Et af de store åbne spørgsmål fra The Force Awakens omhandler selvfølgelig karakteren Reys ophav - er hun en Skywalker, en Kenobi, Kejser Palpatines barnebarn, kusine til Jar Jar Binks? Mange har spekuleret, men det lader til at den nye film vil mane rygterne til jorden.
I forbindelse med Star Wars Celebration deltog instruktør Rian Johnson i et interview med Good Morning America, og her afslørede han, at The Last Jedi "absolut" vil adressere spørgsmålet om Reys ophav, men han uddybede dog ikke yderligere:
"There's lots of twists and turns, and I really want people to experience those when they see the movie for the first time. How we address that and how you feel about it and what happens with that is one of them,"
