Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Last of Us: Part II
Nyheder

The Last of Us: Part II topper allerede salgslisterne på Amazon

For nogle uger siden blev hele spillet lækket. For få dage siden gik spillet guld, og i går fik vi endnu en trailer til spillet. Der bliver talt og skrevet rigtig meget om The…
Emil Hanquist 7 maj 2020

For nogle uger siden blev hele spillet lækket. For få dage siden gik spillet guld, og i går fik vi endnu en trailer til spillet. Der bliver talt og skrevet rigtig meget om The Last of Us: Part II, som endelig udkommer i næste måned - og denne gang er det altså helt sikkert. Efter at hele spillets historie blev lækket, har Naughty Dog og Sony måske frygtet, at spillets salgstal muligvis ville blive negativt påvirket, men det ser det altså ikke ud til. Slet ikke.

Allerede nu kan vi rapportere (via GamingBolt), at spillet topper Amazon-salgslisterne i flere store lande. I både Storbritannien og Frankrig befinder det sig på en solid førsteplads, mens spillets salg på den amerikanske Amazon kun er overgået af Final Fantasy VII: Remake.

Det lader vist ikke til, at folk er blevet skræmt væk trods de mange narrative leaks af spillet. Har du også forudbestilt The Last of Us: Part II?

Fuld profil 609 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.