Det kommer vist ikke rigtig som nogen overraskelse, overhovedet, at The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom er maj måneds bedst sælgende spil i USA, og det er tværs over det digitale og fysiske salg.
NPD-gruppens Mat Piscatella er klar med en omgang tal, og det er Zelda der er på tronen, dog skarpt forfulgt af Hogwarts Legacy, der igennem en lancering på PS4 og Xbox One er kommet ind på top 20 igen, og faktisk har taget en andenplads.
Star Wars Jedi: Survivor har en tredjeplads efterfulgt af Dead Island 2. Resident Evil 4-salget er faktisk faldet helt til en niendeplads, overgået af blandt andet MLB: The Show 23 og Call of Duty: Modern Warfare II.
Derudover var Switch den bedst følgende konsol, muligvis også på grund af Zelda, men PS5 forbliver den bedst sælgende konsol i 2023 indtil videre.