Selvom Nintendo for det meste ikke kan mønstre sig af at være en udgiver, der hurtigt sætter nye spil på markedet, så bryder de måske snart denne onde cirkel, hvis altså et nyt rygte holder stik.
Det er det respekterede amerikanske magasin, Electronic Gaming Monthly (EGM), der fortæller, at både en efterfølger til The Wind Waker samt et nyt Zelda spil til Gameboy Advance er undervejs, og burde være at finde på butikshylderne ved slutningen af 2004. Dette er endda udover Legend of Zelda: Four Swords, der også er på vej til Gamecube.
Selvom dette ikke er blevet bekræftet af Nintendo, så er rygtets troværdighed rimelig høj, og om ikke andet siger EGM, at begge spil vil blive fremvist på E3 i Maj. Så må vi bare holde vejret og krydse fingre så længe.