Det katastrofale The Matrix Online, som er udviklet af Monolith Productions og som for en måned siden blev solgt til giganten Sony Online Entertainment, er netop blevet en del mindre. Holdet bag spillet meddeler, at man er gået fra ni servere til kun tre servere. Dette gøres både fordi der ganske enkelt ikke er nok online, men også for at give spillere lettere adgang til at finde hinanden.
The Matrix Online har fået dårlige anmeldelser verden over og salget af spillet skulle være fornærmende lavt flere steder i verden. Hvis du endnu ikke har læst vores anmeldelse af spillet, så kan du finde den i vores arkiv. Her fortæller Nicolas Elmøe alt om The Matrix Online.