Selvom The Matrix Resurrections-traileren byder på en masse spørgsmål, så er der særligt mange der undrer sig overfor Laurence Fishburne ikke medvirker som Morpheus, når nu både Keanu Reeves og Carrie-Anne Moss vender tilbage, men at der alligevel er en karakter der ser ud til at være en yngre version af netop Morpheus.
Men er han Morpheus? Det lader vi til at have svar på nu. Skuespilleren bag den enigmatiske karakter, Yahya Abdul-Mateen II, har udgivet et billede fra traileren via Instagram, og der er hans beskrivelse ret simpel:
"MORPHEUS #TheMatrixMovie"
Abdul Mateen II ved uden tvivl hvem han selv spiller, så vi regner med at den er god nok, og at karakteren i traileren er en ung Morpheus.
