Under sidste års The Game Awards løftede Obsidian Entertainment et nyt spil ved navn The Outer Worlds, der lader til at være en hybrid imellem Mass Effect, Fallout og Bioshock men med masser af humor. Spillet udkommer i løbet af året, og bliver efter al sandsynlighed det sidste spil fra studiet der lander på PlayStation 4.
Nu ved vi også, at det lander fysisk i butikkerne, og at studiet betragter spillet som noget man betaler fuld pris for. Udgiveren Private Division har nemlig afsløret, at når The Outer Worlds udkommer, så bliver det både digitalt og fysisk til $60.
Skulle du have glemt alt om spillet, så har vi inkluderet lidt gameplay herunder, hvor Magnus og Eirik forklarer lidt om projektet.
