nyheder
The Precinct
The Precinct forsinkes til efteråret
Spillet skulle være udkommet den 15. august - nu er det udsat til en ikke fastlagt dato til efteråret. Se den nye gameplay trailer her.
HQ
Fallen Tree Games har meddelt, at The Precinct er blevet udsat til efteråret - det skulle oprindelig været kommet om en måneds tid, den 15. august. Spillet har ganske enkelt brug for mere tid til at blive finpudset og fejlrettet, siger udviklerne.
Spillet bliver af Fallen Tree Games beskrevet som et "love letter to classic cop movies" og kunne til forveksling ligne de klassiske top-down Grand Theft Auto titler, men her med det afgørende twist, at man er en rookie politibetjent, der patruljere gaderne i Averno City i midt 80'erne - og ikke en kriminel som i GTA-spillene.
The Precinct kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam og Epic Games Store.



