Skip to main content
Nyheder

The Red Dead Redemption serien har rundet 97 millioner solgte eksemplarer

Red Dead Redemption 2 er 6 år gammelt, men det sælger stadig et pænt stykke over en halv million eksemplarer om måneden.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 7 november 2024

Take-Two Interactive har meddelt at Red Dead Redemption serien nu har rundet 97 millioner solgte eksemplarer - og fortsætter det med at sælge, som det gør nu, går der kun en lille håndfuld måneder, før det runder 100 millioner.

Det er naturligvis Red Dead Redemption 2 der trækker læsset, da det har solgt over 67 millioner eksemplarer og faktisk har solgt to millioner eksemplarer på de sidste 3 måneder. Ifølge Rockstar, så er det faktisk det næstbedst sælgende spil i USA de sidste 6 år.

Det er i den forbindelse nok værd at huske på, at Rockstar tilbage i juli 2021 stoppede med at understøtte Red Dead Online, spillets online del og at spillet endnu ikke er blevet opdateret til Xbox Series X/S og PlayStation 5.

Det er ganske enkelt imponerende, som Rockstars lillebror (i forhold til Grand Theft Auto), bare bliver ved med at sælge millioner af eksemplarer, selv om Rockstar selv ser ud til at have efterladt det i støvet.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.