Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Settlers II
Nyheder

The Settlers II udkommer til... Commodore Amiga til oktober

Kult-strategispillet udkommer, efter mere end 30 års fravær, til platformen hvor det hele startede.
Palle Havshøi-Jensen 15 august 2025

Tilbage i 1993 udkom strategispillet The Settlers til Commodore Amiga og det blev hyldet for blandingen af Populous-lignende spilmekanikker og SimCity city building elementer - og det blev en bragende succes.

Da efterfølgeren The Settlers II udkom 3 år senere, fik Amiga gamerne en lang næse, da den meget ventede efterfølger kun kom til PC. Lige indtil nu. Nu er The Settlers II på vej til Commodore Amiga efter mere end 30 års fravær og selv om det er Look Behind You, som står bag denne version, så er det officielt licenced af Ubisoft (som nu ejer The Settlers licensen) og der vil også være et Ubisoft logo på coveret.

Den nye Amiga version er baseret på spillets Gold Edition og indeholder mere end 30 jobprofessioner, fire racer (Vikings, Romans, Nubians og Asians), 10 Roman kampagner, 9 World kampagner og 130 bonus maps.

Hvis du har en gammel Amiga stående inde i skabet, skal du lige tjekke om den kan køre den nye The Settlers II, da spillet kræver en beefed up Amiga med AGA chipsettet, en 68040 CPU og 32 MB Fast-RAM. Så det er ikke en helt standard Amiga, der vil kunne køre det nye spil her.

The Settlers II til Amiga udkommer den 18. oktober og det kan forudbestilles nu hos Look Behind You. En Collector's Edition, der bliver leveret i en trækasse og produceret i blot 100 eksemplarer, er allerede udsolgt.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.