Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Sinking City
Nyheder

The Sinking City dukker igen op til overfladen på digitale butikssider efter kendelse i fransk appelret

Ukrainske Frogwares, der primært er kendt for deres Sherlock Holmes-spil, forsøgte sig i 2019 med det Lovecraft-inspierede The Sinking City, der fik en lidt blandet modtagelse, men som stadig er værd at tjekke ud,…
Jakob Hansen 7 januar 2021

Ukrainske Frogwares, der primært er kendt for deres Sherlock Holmes-spil, forsøgte sig i 2019 med det Lovecraft-inspierede The Sinking City, der fik en lidt blandet modtagelse, men som stadig er værd at tjekke ud, hvis man er interesseret i kildematerialet.

Det har dog ikke været særligt nemt at få adgang til spillet den seneste tid, da Frogwares og udgiveren, franske Nacon, har ligget i konflikt, og spillet som en konsekvens heraf har været fjernet fra en række digitale butikssider.

Men nu vender spillet tilbage. Først på Microsoft Store og snart også PlayStation Store og Steam. Det meddeler Nacon på deres hjemmeside.

At spillet vender tilbage skyldes en kendelse i det franske retssystem, der foreløbigt har vurderet, at Frogwares har brudt deres kontrakt på ulovlig vis.

Sagen kører dog stadig, så Frogwares kan stadig nå at få medhold. Vil du læse deres side af sagen, kan du finde den her.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.