Computers and Blues er The Streets' femte og sidste album. Nogensinde. Ikke fordi Mike Skinner er blevet træt af sit enormt succesfulde projekt, men den oprindelige pladekontrakt lød på fem albums, og det har aldrig været planen at han ville lave flere end det. Så skulle det i hvert fald være under et nyt navn.
Så hvordan lyder The Streets' farvel-og-tak? Sammenligner man med de første par plader, så er tekstuniverset blevet mere modent, mere reflekterende, og lyden er måske lidt mindre opfindsom og kantet - til gengæld er den stadig behagelig og fængende som bare pokker.
Skinner lægger hårdt ud med at spille os et lille pus. Starten af åbningsnummeret Outside Inside lyder som en decideret datafejl, så man et øjeblik tror der er noget galt med ens cd- eller mp3-afspiller. De grimme lyde bliver dog hurtigt afløst af et lækkert og vuggende beat, og en tekst om, at det egentlig bare er federe at blive indendøre end at gå ud i verdenens kaos. Jo, Skinner er blevet ældre.
Dermed ikke sagt at han er blevet gammelklog. Her er ingen svar eller moralisering, kun en konstatering af at livet ændrer sig. Det er smukt eksemplificeret i den rørende Blip on a Screen, der handler om pludselig at indse, at man snart skal være far. Skinner har altid haft en evne til at sige store ting med få og enkle ord, og linjen "I love you, you're only a hundred pixels on a scan" understreger det endnu en gang.
Som titlen antyder er der mange melankolske træk på Computers and Blues, men optimismen er stadig intakt. Den guitardrevne Going Through Hell handler om at overkomme modgang, mens Roof of Your Car er et fint lille øjebliksbillede af at være sammen med den man elsker, båret af et herligt lille BR-keyboard-riff.
Musikalsk virker pladen meget gennemarbejdet, og lydsiden består af elegante men skramlede tromme-samples og synthesizere, der lyder som de legetøjsinstrumenter, man måske havde som barn. Det er meget lo-fi og bit-reduceret, og det klæder både Skinners stemme og tekster glimrende.
Computers and Blues er ikke The Streets' bedste plade, men det gør ikke noget. Musikken er både behagelig og opmuntrende, og sætter et fint og flot (men forhåbentlig kun midlertidigt) punktum for en spændende karriere.