Det er første gang de titter op til overfladen som band i over 10 år. Karismatiske forsanger Richard Ashcroft har leget med sin solokarriere i mellemtiden. Men hele konstellationen, der havde stor succes med albummet Urban Hymns og monsterbaskerne Bittersweet Symphony og The Drugs Don't Work, har været et opløst projekt lige siden.
Sit and Wonder er udgangspunktet på pladen. Den følger fint i tråd med der, hvor de slap på Urban Hymns: En formast, krampagtig, psykedelisk rockhymne, med måske en af verdens bedste vokaler i forgrunden. Dernæst til førstesinglen Love Is Noise, der er et hæderligt stykke melodisk rock. Den tråd følges fint og flot et par numre endnu, men midt på pladen skrænter det. De taber højde, de taber det gyldne overblik, ting bliver overladt til tilfældighederne, og de taber mig. Men jeg bliver samlet op igen et par numre inden det hele slutter. Appalachian Springs afrunder smukt et blandet album.