Skip to main content
Nyheder

The Witcher 2 2.0 i næste uge

Masser af nye funktioner
Rasmus Lund-Hansen 23 september 2011

Polske CD Projekt har løftet sløret for en masse nye funktioner i den kommende 2.0-opdatering af deres fremragende rollespil The Witcher 2: Assassins of Kings. Endnu vigtigere har de også sat udgivelsesdato på opdateringen - den lander i næste uge, nærmere bestemt den 29. september, og bliver som du måske ved ganske gratis.

Blandt tilføjelserne i 2.0-opdateringen er der et nyt tutorial-system, der skulle gøre nye spilleres første spæde skridt ud i spillet noget lettere. Samtidigt er der også tilføjet en ny sværhedsgrad, kaldet Dark, der skulle være næsten lige så svær som den eksisterende Insane, men med mulighed for selv at gemme undervejs.

Dertil kommer en ny Arena-spiltype, hvor man skal bekæmpe bølger af stadigt sværere fjender i arkadestil.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Witcher 2, kan vi fortælle at både Steam og gog.com (hvor spillet kan købes DRM-frit) har tilbud på spillet frem til den 6. oktober.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.