Som du sikkert husker, så smutter Henry Cavill fra The Witcher-serien på Netflix efter den kommende tredje sæson, og han bliver så erstattet af Liam Hemsworth i den fjerde.
Men inden da kan vi lige nyde den kommende sæson, som nu har fået både en trailer og en premieredato. Den bliver, ligesom Stranger Things, udgivet i to omgange. Volume 1 lander d. 29 juni, efterfulgt af Volume 2 d. 27 juli. Det vides ikke hvor mange episoder der er i hver.
Den nyeste trailer er desuden landet, og den kan du se herunder.