The Witness er ude på både PC, Playstation 4 og Xbox One, og tager man konsolversionerne af spillet, er det tydeligt at se, at udvikleren har prioriteret forskellige funktioner for hver platform.
Spillet kører nemlig i 1080p-opløsning på Xbox One-versionen, mens Playstation 4-versionen kun har en opløsning på 900p. Til gengæld kører Xbox One-versionen kun med 30 billeder i sekundet samt 4x MSAA anti-aliasing der forhindrer grafiske savtakker, imens Playstation 4-udgaven kører med hele 60 billeder i sekundet samt kun 2x MSAA anti-aliasing, ifølge ICXM.net.
Playstation 4-udgaven fylder desuden også det dobbelte af Xbox One-udgaven på hele 8 Gigabyte, hvor Xbox One-udgaven fylder kun 4 Gigabyte.
Hvorfor udvikleren har ofret billedkvalitet på Playstation 4-versionen og fokuseret på 60 billeder i sekundet vides ikke, da et spil som The Witness for de fleste er acceptabelt med 30 billeder i sekundet, da der ikke er hæsblæsende actionscener involveret.