Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Tidlige udgaver af Dualshock 4 var inspireret af Xbox 360-controlleren

Det virker til tider som om at Sony's vej frem i verden, efter annonceringen af PlayStation 4, primært har bestået af en langt fra typisk ærlighed, åbenhed og vilje til at svare på enhver…
Thomas Blichfeldt 22 oktober 2013

Det virker til tider som om at Sony's vej frem i verden, efter annonceringen af PlayStation 4, primært har bestået af en langt fra typisk ærlighed, åbenhed og vilje til at svare på enhver form for spørgsmål, når det gælder firmaets vision for deres kommende konsol.

Det demonstreres nu igen i et interview som Gamesbeat har lavet med firmaets chef for product planning Toshimasa Aoki, hvor han blankt erkender at tidligere udgaver af Dualshock 4-controlleren, var kraftigt inspireret af Xbox 360-controlleren. Det var primært i den forskudte placering af analogsticksne at man lånte lidt inspiration, fordi den slags placering vidt og bredt menes at gøre sig bedre til FPS-titler.

Man gik dog væk fra designet igen, da det simpelthen var for langt fra den profil firmaet havde kørt med alle sine tidligere konsoller og dertilhørende controllere, og valgte i stedet at udvide det kendte design. Beslutningen synes ikke at have været nogen dårlig ide, for mere end konsollen selv, er det controlleren der næsten enstemmigt er blevet rost til skyerne af alle (inklusiv Gamereactors chefredaktør), der har prøvet den.

Fuld profil 6.943 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.