Da Fable-udvikleren Lionhead Studios blev lukket tilbage i marts, frygtede vi at vi ikke ville høre noget fra Fable-serien i meget lang tid, eller nogensinde endda. Heldigvis er dette ikke tilfældet.
IGN har afsløret, at Lionhead havde fuld gang i free-to-play-kortspillet Fable Fortune før de lukkede ned. Efter nedlukningen besluttede Craig Oman, Mike West og Marcus Lynn at starte Flaming Fowl Studios, og her fik de lov til at låne Fable-licensen til at færdigudvikle Fable Fortune. Projektet vil nu gå på Kickstarter inden længe, og de søger cirka en kvart million kroner.