Efter et større og langtrukkent slagsmål - til dels i kølvandet på gentagen upassende brug af Twitter - blev Nintendo of Americas chef for digitalt indhold og "indiesjæl" Dan Adelman fyret fra selskabet efter ni års tjeneste, hvilket han afslørede på Twitter for nogle dage siden.
Og nu hvor han ikke længere er Nintendo-ansvarlig, taler han frit fra leveren om sin tidligere arbejdsgiver, og især om Wii U. Som svar på et spørgsmål på Ask.fm skriver Adelman, at en del af problemet er selve konsollens navn, som han synes er rædsomt.
"Wii U is not selling as well as it deserves to. It has a lot to offer with great games you can't get anywhere else. The value of the GamePad hasn't been justified. But the name Wii U is abysmal. I think that cut sales in half right there."
Nintendo of Americas topchef, Reggie Fils-Aime, har flere gange sagt at Wii U'ens store udfordring ikke er maskinens navn, men manglen på interessant software, der gør brug af det unikke Gamepad.
Har Adelman ret? Har Fils-Aime ret? Hvad er ellers årsagen til Wii U'ens træge salg? Har Wii U overhovedet et problem? Fortæl os din mening i kommentarene.