Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Tiger åbner spilbar i Japan

Der er nogle nyheder, der virker så surrealistiske, at vi næsten føler, at de fortjener en plads på vores spilsider. Denne er en af dem. De fleste kender nok butikskæden Tiger med deres mange…
Lee West 20 november 2014

Der er nogle nyheder, der virker så surrealistiske, at vi næsten føler, at de fortjener en plads på vores spilsider. Denne er en af dem. De fleste kender nok butikskæden Tiger med deres mange tilbud på skrammel gaveideer til lave priser.

Men åbenbart vil de også gerne satse på spil af den gamle slags. Tigers Spilbarer er et unikt cafékoncept med bordtennis, bordfodbold og brætspil - lidt som et fritidshjem for voksne. Tanken bag konceptet er at lykke, mening og glæde udspringer af sociale relationer, og at fremmede er venner, man blot ikke har mødt endnu.

Sådan en spilbar har de netop åbnet i Kyoto i Japan.

Tiger selv fortæller, at de ser det som et virkeligt socialt rum og et modstykke til de virtuelle fællesskaber, som erstatter mange menneskers fællesskab ikke mindst i Japan hvor virtuelle spiluniverser, cyber-venner og endda cyber-kærester er meget udbredt.

Tiger har Spilbarer i Mikkel Bryggersgade i København og i en tidligere kirke i Genova i Italien. Tigers stifter Lennart Lajboschitz, der er ved at indrette et alternativt medborgerhus i den tidligere Absalons Kirke i København, siger:
 
"Jeg ser en kæmpe mulighed i etablering af Spilbarer som sociale rum i storbyer, hvor voksne mennesker kan mødes og lege."

Hvad siger I til den ide?

Fuld profil 9.146 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.