På mandagens Annapurna Interactive showcase kom det frem, at To a T, det nyeste spil fra skaberen af Katamari-serien, udkommer på Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass den 28. maj.
I spidsen står altså Keita Takahashi og To a T handler om teenageren Teen, som kun kan gå med armene spredt ud til siden, i en T Pose. Det giver udfordringer med noget så simpelt som at klappe familiens hund og tage en bluse på - og så bliver Teen også drillet.
Teen besidder dog specielle evner og styrker, som vokser efterhånden som han blive mere og mere sikker på sig selv - og som du måske kan høre, så lyder det gakket og ikke helt forskellig fra Katamari-spillene, som også er noget med tossede former.
To a T kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass den 28. maj.