I går blev det bekræftet at arbejdet er i gang på Forza Horizon 2, samt at spillet både udkommer til Xbox 360 og Xbox One.
I dag er der dog lidt flere nyheder at hente i forhold til spillet. Fra den officielle Twitter lyder det således at arbejdet på Xbox 360-versionen klares af de dygtige udviklere hos Sumo Digital (Sonic & All-Stars Racing Transformed, Outrun Online Arcade) der bruger den oprindelige Forza Horizon-grafikmotor, mens Playground Games står for Xbox One-versionen der gør brug af Forza Autosport 5-grafikmotoren:
"X1 version of Horizon 2 is built on the Forza 5 engine, led by Playground. X360 version is built on Horizon 1 engine, led by Sumo Digital".
Forza Horizon 2 kommer til at udspille sig i den sydlige del af Europa og vil indeholde hundredvis af biler og masser af ræs at bruge på dem i.