Major Nelson har afsløret to nye indie-titler, som er blevet udgivet til Xbox One. Denne slags titler er ofte en billig og underholdende måde at tilbringe en weekend på, så det er jo fin timing. Titlerne er følgende:
Arcade puzzle-spillet Spy Chameleon, hvor spilleren skal undgå at blive set, ved hjælp af kamæleonens evne til at skifte farve og kamouflere sig. Undervejs i de 5 missioner og 75 baner vil spilleren møde forskellige fjender og lære nye evner, så de kan gennemføre de top-hemmelige opgaver: At tage billeder af en kendis og hendes elsker og stjæle hemmelige sodavandsopskrifter er bare to eksempler. Du kan købe spillet via dette link.
Mega Coin Squad er sprængfyldt med hæsblæsende og eksplosiv sofakamp. Udfordr dine venner i 1-4 spillers kampe igennem flere universer og spil-modes. Det ultimative party-spil for platform-elskere, der kan lide at vise hvad de kan. Øv dig på spillet gennem singleplayer-kampagnen, og inviter derefter vennerne på besøg, og vis dem hvem der bestemmer. Køb spillet her.
Xbox Live Guld-medlemmer får en tidsbegrænset rabat på 20%, når de køber Mega Coin Squad, og en trailer samt billeder fra spillet kan ses herunder.