Uha uha, nu har de svenskere efterhånden gjort det et par gange - og de ser ikke ud til at vige. Tobias Fröberg er ung og af sted med sit 3. album. Han har modtaget ros, hvorend han har bevæget sig hen. Han er talentfuld og formår i særdeleshed at formulere sig på en twisted og charmerende facon, som kun de der jävla svenska nu en gang kan. Det er godt nok rørende, og jeg er så pjattet med det, at det næsten skulle være kriminelt.
Den underpsillethed og nøgterne fremgang, der møder én på et album som dette er yderst beundringsværdigt og en sjældenhed. Man tager det til sig, sørger for at få hver en krumme, hver en detalje og hvert et lille hulk med sig ud på den anden side. Slipping Under The Radar, Just Behind A Brickwall og Delicate Dance Of Ghosts er blot få yderst nævneværdige drejninger, der er at finde på dette eminente album.
Jeg vil gerne bede om noget mere svensk, tak!