Skip to main content
Gamereactor Nyheder Starfield
Nyheder

Todd Howard: Starfield vil holde dig fanget efter historien er gennemført

Spiller man et Bethesda-spil igennem udelukkende med fokus på hovedkampagnen, er det sjældent nogen overvældede oplevelse. Deres spil skal opleves i dybden ved at interagere med karakter og verden omkring dig, og der er…
Jakob Hansen 15 juni 2021

Spiller man et Bethesda-spil igennem udelukkende med fokus på hovedkampagnen, er det sjældent nogen overvældede oplevelse. Deres spil skal opleves i dybden ved at interagere med karakter og verden omkring dig, og der er rigtigt mange hemmeligheder at opdage i både Fallout og Elder Scrolls, når man først går på opdagelse.

Ikke overraskende vil deres kommende Starfield været baseret på den samme designfilosofi. Det fortæller studiets ledende skikkelse Todd Howard til den britiske avis The Telegraph:

"People are still playing Skyrim and we have learned from that. We spent more time building Starfield to be played for a long time, if you so chose that you just wanted to keep playing it."

Howard forklarer også, at man til dette formål har introduceret en række langtidsholdbare mekanikker, der ikke nødvendigvis er knyttet til hoved-historien: "It's got some more hooks in it for that, that we added later to a game like Skyrim."

Nogle af de elementer, der senere blev tilføjet The Elder Scrolls V: Skyrim, var muligheden for at eje sit eget hus gennem udvidelsen Hearthfire. Basebygningsmekanikker spiller også en stor rolle i Fallout 4, og vi tænker det vil passe ganske glimrende med Starfields setting.

Ellers er der også en god mulighed for, at mods vil være med til at sikre spillet en nærmest uendelige levetid, som vi har set det helt tilbage fra The Elder Scrolls III: Morrowind, der den dag i dag stadig får kreative fanskabte opdateringer.

Starfield udkommer den 11. november 2022 eksklusivt til Xbox og PC.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.