Da jeg så coveret til dette album første gang, tænkte jeg: Sikken sød lille pige, der er på forsiden. Det var så en dreng, og han hedder Bill - han er 15 år, og stylet, så han ligner en frigid lillepige med lidt for meget eyeliner. Bandet, der tæller fire unge mennesker, har spillet sammen siden 2003, og blev i 2005 opdaget af Universal, der stoppede nogle midler i det håbefulde band. Den ældste i bandet er 18 år, og de har på kort tid taget hjemlandet Tyskland med storm. De bevæger sig nu ud over de 16 delstater - og hvem havde troet, at et band fra Magdeburg med en 15-årig forsanger i spidsen (hvis stemme just er trådt over i overgangens modnere fase), nogensinde skulle ramme teenageværelser landet over herhjemme? Ikke desto mindre er det en realitet. Jeg er gået lidt i teenager og hilser teenagetysken velkommen!
Der synges på tysk, og det har jeg en stor svaghed for. Alting kan siges meget federe på tysk. Teksterne er fuldbyrdede teenage-frustrationer, der synges med stor overbevisning - og det må siges at være direkte fra kilden, da Bill befinder sig lige midt i de famøse teenagedage. Der er sådan en uhøjtidelig stemning over numrene, og samtidig gør drengene virkelig et helhjertet forsøg på, at komme ud med nogle budskaber til deres unge medmennesker. Umiddelbart er det slet ikke en genre for mig, men det gennemføres på en original facon - og de små drenge er nu meget nuttede.
Der er rebelske rocknumre som Lass uns hier raus, hvor der bliver brugt lidt frirum til at gøre omverdenen klart, at disse drenge er de nye unge stjerneskud i Tyskland. Helt andre indtryk får man, når balladen "Rette mich", afspilles - det er albummets sande sjæler, og bladrer man sine teenagesøskendes playlister igennem, finder man måske dette lille, yndige nummer. Jeg har fået en personlig favorit på albummet. Durch den monsun er de tre små ord, der danner rammerne om en tekst, der beskriver, hvordan livet som teenager ofte føles: Bumset, uretfærdigt, skoletræt og så er hele verden som bekendt imod én, sådan generelt: Irgendwann laufen wir zusammen - durch den monsun, dann wird alles gut.
For en gangs skyld synes jeg teenage-hypen over et band er berettiget. Det er nok ikke musik for en moden mand i 30’erne - men derimod et godt alternativ til alt det letkøbte bras, der hærger teenagernes øregange for tiden. Yehaw!