Oven på dens massive kommercielle succes er det ingen overraskelse, at der allerede er snak om en efterfølger til Top Gun: Maverick.
Dog var producer Jerry Bruckheimer hurtigt ude og meddele, at der bestemt ikke var nogen planer om en tredje film i serien.
Alligevel viskes der i krogene om en mulig efterfølger, og den seneste hentydning kommer fra Miles Teller, der i filmen spiller jægerpiloten Rooster. I et interview med Entertainment Tonight afslører Teller, at han har snakket med Tom Cruise om muligheden for endnu en film:
"That would be great, but that's all up to TC. It's all up to Tom. I've been having some conversations with him about it. We'll see."
Top Gun: Maverick er Tom Cruises kommercielt mest succesfulde film, og actionfilmen er for længst fløjet forbi 1 milliard dollars i global indtjening.