Dansk
Gamereactor
nyheder
Top Spin 2K25

Top Spin 2K25 lander til april

Det første nye spil i Top Spin serien i 13 år lander til konsollerne og PC mod slutningen af april.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Tilbage i januar kunne 2K Games kort annoncere, at Top Spin 2K25 var på vej og at det var "coming soon". De løj ikke, det lander allerede den 26. april til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5 og PC via Steam.

Top Spin 2K25 indeholder 48 tennisbaner, inklusiv baner fra de fire store Grand Slam turneringer og mere end 24 nuværende og tidligere professionelle tennisspillere, som Emma Raducanu, Coco Gauff, Frances Tiafoe, Iga Świątek og Carlos Alcaraz, samt de pensionerede legender som Serena Williams, Roger Federer, Andre Agassi, John McEnroe og Steffi Graf. Det vides ikke, om danske Holger Rune eller Caroline Wozniacki er med.

Spillet kommer i fire udgaver; Standard Edition, Standard Cross-Gen Digital Edition, Deluxe Edition og endelig Grand Slam Edition. Serena Williams og Roger Federer pryder coveret på spillets Standard Edition og Grand Slam Edition, mens Carlos Alcaraz, Iga Świątek og Frances Tiafoe vil være på coveret af Deluxe Edition.

Det sidste spil i serien var Top Spin 4, som kom til Xbox 360, PlayStation 3 og Nintendo Wii tilbage i 2011 og det var udviklet af 2K Czech, som fusionerede med Hangar 13, som nu står bag Top Spin 2K25.

HQ
Top Spin 2K25
Top Spin 2K25
Top Spin 2K25

Relaterede tekster

Top Spin 2K25Score

Top Spin 2K25

ANMELDELSE. Skrevet af Conny Andersson

Iført pandebånd, neonfarvede shorts og med en ketsjer i hånden har Conny svedt på tennisbanerne. Her er hans dom over det seneste tennisspil...



Indlæser mere indhold